I 2010 vakte Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt en del opsigt. Blandt andet fordi den var humoristisk og fordi den handlede om en uskyldig mand, der egentligt havde rigtigt meget på samvittigheden. Utilsigtet havde han støttet Franco mod Spaniens begyndende demokrati, hjulpet Stalins og Maos hungersnødsramte folkediktaturer og bidraget til Trumans atombombe. Det var komisk og usandsynligt. Elvis Peeters Tirsdag har også en skadevolder i hovedrollen, men det er ikke komisk, det er dybt skræmmende, og det er sandsynligt.
Vi oplever ’ham’ – den unavngivne hovedperson – en tirsdag. Det er en rolig dag i en gammel mands liv. Den dag kommer kvinden fra socialkontoret for at se til ham. Han tusser rundt og gennemgår de daglige handlinger og ritualer. Indtrykket er først og fremmest stilfærdigt. Langsomt i tilbageblik afsløres stumper fra hans liv: Hans nu afdøde samlevere, hvordan han plejede først Erna kort og senere Simone længe under hendes sygdom. Man får et billede af en omsorgsfuld, tilbageholdende mand. Og intet kunne være mere forkert. Der er ikke mange typer kriminalitet, han ikke har udøvet. Da han som ung begår en voldsom forbrydelse, deporteres han til Congo, hvor han begår andre forbrydelser og ydermere under en revolution begår, hvad der kan synes en mindre forsyndelse for ikke at markere sig i den langt større fælles udåd.
Det er dejligt skrevet, og som læser bliver man overlistet af sin egen uvidenhed, når det drejer sig om medmennesker. Overraskelsen kommer snigende som i Claudio Magris’ Som De sikkert forstår, og det er alt i alt en betagende oplevelse.
Elvis Peeters
I samarbejde med Nicole Van Bael
Oversat af Kirsten Rahbek
185 sider
Turbine
Udgivet: 27.01.2015
