Seks topmøder har ifølge forfatteren formet det tyvende århundrede: Tre mislykkedes: Chamberlains møde med Hitler i München 1938, Yalta i 1945 mellem Roosevelt, Stalin og Churchill og mødet i Wien 1961 mellem Kennedy og Khrushchev.
Og heldigvis var der også tre vellykkede topmøder: I Moskva 1974 mellem Brezhnev og Nixon,
Camp David i 1978 mellem Begin, Carter og Sadat – og i Geneve 1985 mellem Gorbachev og Reagan, de to sidste førte til en fredsaftale i Mellemøsten og til en afslutning på den kolde krig henholdsvis.
Historisk set var det personlige møde mellem lederne Napoleons opfindelse, da han skulle mødes med zar Alexander i 1807, men ellers er topmødet først blev indført som et begreb efter opfindelsen af flyet, der gjorde det muligt at mødes med kort varsel, og efter udviklingen af krigsteknikken under 1. verdenskrig, der gjorde det nødvendigt.
Der er mange nye informationer. Eksempelvis blev 2. verdenskrig udskudt (lidt) efter et møde mellem Hitler og Chamberlain. David Reynolds har gennemgået det oprindelige materiale omhyggeligt, og gengivet en del af ordvekslingen ordret. Desværre gør denne omhu også, at bogen bliver rigeligt lang og lidt for detaljeret. For eksempel bruger forfatteren 20 linier på at fortælle, at Chamberlain havde prøvet at flyve, før han fløj til München i 1938, en oplysning der på ingen måde virker hverken interessant eller nyttig i sammenhængen.
Reynolds går desuden op i at fortælle læseren, at topmødedeltagernes personlighed har væsentlig indflydelse på udfaldet af mødet. Skræmmende, men vel ikke den helt store overraskelse.
Konkluderende må man sige, at emnet er spændende og der er lidt guf til historieundervisningen, men en let slankekur på 50 – 75 sider ville have gjort bogen mere spændstig.
Forfatter: David Reynolds
498 sider.
Forlag: Penguin Books
