Så er der lagt op til hyggekrimi med gammelkendte – og efterhånden også halvgamle – Varg Veum i hovedrollen. Veum er privat opdager, og når han beskriver sit kontor og sine omgivelser, kan man let få Humphrey Bogart på nethinden, selvom Veum er et produkt af norsk nutid, og i modsætning til Bogart ryger han heller ikke. Men i lighed med samme bliver han altid personligt involveret i de sager, hans klienter kommer med, og her i Storesøster opsøges han af sin hidtil ukendte søster. Han kender til hendes eksistens, men har aldrig mødt hende, og søsteren kommer da heller ikke af sentimentale årsager, men fordi hendes nittenårige guddatter er forsvundet. Hun har forladt den lejlighed hun beboede sammen med to jævnaldrende, og ingen har set hende siden.

Veum går ombord i opgaven der fører ham tilbage i tiden, til kærlighedsløse forhold og til en ualmindelig brutal voldtægt af en fjortenårig pige, der aldrig siden får et normalt liv. Han går metodisk til værks, og læseren følger ham rundt til de mange mennesker der skal undersøges og udspørges; og sammen med Veum samler man langsomt de små bidder af information, til man til sidst har et relativt logisk forløb der munder ud i flere mord. Veum går så højt op i sin opgave, at han selv havner i løvens gab, og midt i hyggegysningen er vores hovedperson tæt på at skride i svinget.

En af krimiens forcer er fremstillingen af de involverede personligheder, hver for sig overbevisende mennesker med fejl og mangler, hvad der bestemt ikke gør krimien mindre nærværende.

Gunnar Staalesen

Storesøster

Oversat af Ilse M. Haugaard

320 sider

Gyldendal

Udgivet: 01.03.2017

Birte Strandby