En rørende beretning om fattigdom og skæbne
Det begynder med Signe og Jens Peter. De er fattige, men har netop overtaget slægtsgården, Signe er gravid, og tilværelsen tegner sig lys omend ikke let. Ved et ualmindeligt ledt trick fra skæbnens side ender det unge par i stedet på fattiggården og får oven i købet flået deres første barn, en søn, ud af armene for at tilfredsstille behov for højerestående klasser.
På fattiggården bor de så med deres to døtre, Anna Marie og Mette. Livet på fattiggården er skildret, så enhver Askepot måtte blive forskrækket, men det ser ud til, at Anna Marie og Mette alligevel klarer sig. Anna Marie er forelsket i en velhavende ung mand – og han i hende. Anna Marie ved godt, at hun måske ikke er fin nok til ham, men det viser sig, at forhindringerne ligger et helt andet sted.
Mette arbejder som køkkenpige hos en købmandsfamilie, købmandsfruen er en slem heks, men værre er hendes søn, der forgriber sig på Mette. Således er den lille familie nok engang slået tilbage til start, men heldigvis er der retfærdige mennesker i verden, og de skumle hemmeligheder afsløres og det kommer til en lykkelig slutning – og lidt berettiget hævn.
Opsætning og scener er teatralske som en dilettantkomedie i provinsen i 1967, men der dvæles ikke ved ulykkerne, der er godt tempo over handlingen, og så er det jo basalt en ok historie. Udover familien i fattighuset følger vi også greveparrets tvillingedøtre og deres forelskelse i samme mand. De to historier kobles sammen til slut, og alle forviklinger udredes.
Staklerne – En fortælling fra begyndelsen af 1900-tallet
Elisabeth Lyneborg
237 sider
mellemgaard
Udgivet: 25.02.2013
Birte Strandby
