Frihed er al humors mål
Niels Franks egen version af Proust’ spørgeskemaer, der angiveligt skulle give et dækkende billede af besvareren. Det gør det måske, og i tilfældet Frank giver det nye, anderledes synvinkler.
Spørgsmålene er blandt mange andre:
Har selvmord strejfet Dem?
Hvad er en god vært for Dem?
Har De fået ryddet fortovet for sne?
og forfatteren besvarer eller besvarer dem ikke dem tilsyneladende efter forgodtbefindende. Nogle med lange, fyldige og ikke nødvendigvis spørgsmålsrelaterede tekster.
På spørgsmålet Betragter De Dem selv som en ven af folket? er der en dyrkelse af det sproglige fif: Folkekirke, folkeblad, folkedragt, folkepensionist, og barsk ironisering om det joviale folk, der hylder sig selv ved sportsarrangementer og sejler op ad åen, mens de skubber dem ud, der ikke er tilhængere af Vores Øl og Vores Gris.
Så er der et glimt at noget, der ligner jalousi i forbindelse med J.K. Rowlings nyeste bog, der har solgt i 400 millioner eksemplarer og Niels Franks egen digtsamling, og der er betragtninger om Muhammed Ali og hans digt, verdens korteste:
Me
We
samt om New York-tidskannibalisme, om den flyvende plasticpose i American Beauty, om det triste ved symboler og et yderst konkret uheld med underbukser i Venedig.
I afsnittet om berømmelse og den dertilhørende angst viser Woody Allen og Ingmar Bergman sig som verdens kedeligste frokostgæster, og Proust og Joyce var ikke meget bedre.
Alt i alt – underholdende poetisk input til opgøret med den herskende folkelighed.
Hvad er egentlig det første De ville sige til fremmede fra andre planeter?
Jeg er utrolig glad for at De kunne komme.
Forfatter: Niels Frank
184 sider
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 30.03.2010
Birte Strandby
