Så er scenen sat til Sven, Knud og Valdemar – ikke det uforglemmelige teaterstykke med Jytte Abildstrøm, Bodil Udsen og Jesper Klein i hovedrollerne, men historien som den så ud fra Sofies synsvinkel. Sofie var gift med Valdemar – senere Valdemar den Store – og fødte ham syv børn, hvoraf de to blev konger af Danmark: Knud 6. og Valdemar Sejr.

Sofie, født Sophia af Minsk, var kun 14 år, da hun kom til Danmark, og hun blev gift med Valdemar da hun var 17 i 1157. Hun var halvsøster til Knud den 5. og datter af Richeza af Polen, der i flere omgange blev strategisk gift, blandt andet for at hun ikke skulle ødelægge magtfordelingen mellem sine fire brødre i Polen. Den sidste Richeza giftede sig med var svenskerkongen, og Sofie boede derfor i Sverige med sin mor før ægteskabet med Valdemar.

I Danmark blev der i 1154 efter blodige krige indgået en fredsaftale hvorefter Valdemar skulle have Jylland, Knud Fyn og Sjælland, mens Sven fik tildelt Skånelandene. Sven inviterede efterfølgende Knud og Valdemar til fest med den hensigt at myrde dem. Knud blev dræbt, mens Valdemar havde held til at flygte og siden samle en hær og gå mod Sven. Sven blev dræbt, og Valdemar blev enekonge i Danmark.

Med Sophia kommer vi helt tæt på historien. Selv har hun ikke meget indflydelse men dog muligheden for at ytre sig overfor sin mand og biskop Absalon. Tidsbillederne virker overbevisende både med hensyn til magtfordeling mellem kirke, krone og stormænd og hvad angår sandsynligheden for, at begivenhederne har fundet sted som fortalt.

Birgitte Hammer

368 sider

mellemgaard

Udgivet: Juli 2015