David er ansat på plejehjemmet Solhaven. Han er glad for sit arbejde hos de gamle, og sommetider giver det ham mulighed for også at dyrke sin hobby: maleriet. Han maler portrætter af beboerne på plejehjemmet.
En dag dukker Cassandra op. Hun læser til sygeplejerske og skal være afløser på plejehjemmet. Hun bemærker Davids billeder og får ham til at male portræt af en beboer der lige er død. David betages af hende, de bliver kærester, og hun overtaler ham let til at male nok et par billeder af plejehjemsbeboere minutter efter, at de er afgået ved døden.
David er i vildrede. Han er meget glad for Cassandra, men har det vanskeligt med, at hun venter med at ringe efter lægen, netop for at han, David, skal nå at male den afdøde beboers portræt. Til gengæld er han voldsomt smigret over, at Cassandras far, der ejer et velrenommeret galleri, er klar til at udstille hans billeder.
David er en sammensat personlighed, og vi får et fint billede af ham, hans selvtilfredshed (mest i bogens første kapitler) og hans bløde maskulinitet, der i begyndelsen styres fuldstændigt af Cassandras ideer og luner. Også hans mange overvejelser, tvivl og raseri får vi ind på livet, mens Cassandra forbliver en lille smule mystisk for både David og læseren.
Romanen er let læst, temaet om døden er interessant, fordi det handler om grænser – Davids, ikke Cassandras – der konstant udfordres. David gennemgår en hel række faser og har endda et møde med fortiden og de gamle venner, inden han finder frem til, hvad og hvem han gerne vil være.
Solhaven
Simone Mørch Stjer
252 sider
Gyldendal
Udgivet: 13.09.2022
Birte Strandby
