Roman af svingende kvalitet med et godt billede af kombinationen ungdommelig usikkerhed/overmod og en periodisk meget omstændelig beskrivelse af begivenhederne ledsaget af en let fornærmende tilbøjelighed til at forklare den svagtopfattende læser, at ’kommunikere verbalt’ er det samme som at snakke, og at attack betyder angreb.
Romanen finder sted dels i sluttresserne/begyndelsen af halvfjerdserne og dels i nutiden. Hovedpersonen genoplever tiden før og efter studentereksamen, og i nutiden mødes han atter med de gamle studiekammerater, da de skal begrave en klassekammerat, Hanne, som fortælleren engang elskede. Med begravelsen følger mødet med aktørerne fra ungdomstiden, og hvor fortælleren stiller op med sin ene hemmelighed, dér har Hannes mor et helt skab fuldt af skeletter.
Fortælleren beretter om at komme fra provinsbyen til hovedstaden, om venner, musik og kærester – og om de følelser der dukker op ved gensynet med klassekammeraterne og ikke mindst ved mødet med Hannes mor så mange år senere. Et møde der får betydning for fortællerens fremtid også.
Sproget svinger fra komiske og det rappe, ude af sync med årstiden og konsekutive tømmermænd til det tunge og dydsirede, som når fortælleren beretter, at … vi fandt intimt sammen ned i baghaven… eller benytter anakronismer: var man kanon rig i halvfjerdserne?
I sit regnestykke over tilværelsens plusser og minusser forenkles tilværelsens slutstatus til at omfatte ægtefælle, antallet af børn og bilmærke understøttet af den hyppigt gentagede bemærkning: Vi havde jo råd til det.
Og så bliver læseren mindet om, at netop denne generation var de første til at bevise, at luft i økonomien ikke nødvendigvis giver luft på vejene. Tværtimod.
Skumringsår
Ivar G. Jonsson
195 sider
mellemgaard
Udgivet: 2013
Birte Strandby
