I 16 artikler får vi retorikken serveret, både hvor den kommer fra, hvor den kan bringe os hen, hvordan den fungerer i dagens debatter, og hvordan man kan lære at bruge den effektivt. Især det sidste er interessant, fordi retorik – med næsten uforandrede spilleregler gennem 2.000 år – er et meget anvendeligt fag i dagligdagen. Et af mange eksempler er, når kommunen skal henvende sig til en borger, og brevet bliver så uforståeligt, at et blad trykker det for at demonstrere den absurde skrivelse – af forfatteren kaldet ’møgprosa’.

Efterfølgende forklares, hvordan undervisning i sprogbrug kan finde sted. I tilfældet med det kommunale brev, blev en kursist bedt om at forklare brevets indhold mundtligt. Den mundtlige udlægning – der krævede fuld forståelse af indholdet fra kursistens side – blev skrevet ned, overflødige ord blev fjernet, og teksten forsynet med tegn og afsnit, hvorefter man havde en forståelig og fornuftig tekst.

En anden måde at lære kunsten er imitatio, efterligning. Det omfatter gennemgang af gode retorikeres værker, i artiklen anvendes Johannes Sløk og Johannes V. Jensen. Der er flere artikler om, hvordan man med fordel kan undervise i retorik og bruge samme undervisning også i forbindelse med eksempelvis fysik. Fordi retorikken kræver, at man sætter sig ind i stoffet – eller som udtrykt af Aristoteles:

Retorikken: En kunnen der sætter os i stand til at mønstre de mulige overbevisende momenter i ethvert givet stof.

Og af retorikken kræves korrekthed, klarhed og det at være passende til lejligheden. I den forbindelse kritiseres den politiske debat, der anvender sportsmetaforik uhensigtsmæssigt, som når der siges noget om den ’demokratiske banehalvdel’. Angiver det så, at der også er en udemokratisk banehalvdel? Eller: Folkemødet er en slagmark, der ikke må spildes. Hvad signalerer det om demokrati og fællesskab?

En af flere vanskeligheder ved anvendelsen af metaforer fra andre fagområder kan være, at de dels indikerer indforståethed, arrogance, eller at man blot har misforstået udtrykket. Forfatterens roser i stedet sportsjournalistikken for brug af gode ordbilleder, men understreger at når det drejer sig om jura og administrativt sprog, så gælder det netop ikke om at bruge metaforer og synonymer; lovtekster og administrative tekster skal være ensartede – og maksimalt kedelige.

Christian Kock går yderligere dagens debat efter i sømmene og anbefaler, at Dansk Sprognævn blander sig om ikke andet med eksemplariske tekster – samt at faget tages op i ungdomsuddannelserne.

Generelt er Retorisk praksis en særdeles anvendelig bog, og hvis flere af tidens journalister og politikere ville tage retorik til sig, så ville debatter og avisartikler både give mere mening og blive behageligere læsning.

Christian Kock

238 sider

Retorikforlaget

Udgivet: November 2013