Ea er gift med Rolf, og Rie er gift med Martin, rimeligt lykkeligt endda. Men pludselig opstår der mellem Ea og Martin en lille udefinerlig nysgerrighed – en sprække, som de alle fire mærker. Martin lider af knoglekræft, tiden er knap, og de to, Ea og Martin, prøver at nærme sig hinanden, men det er ikke så let endda.

Romanen er opbygget med udgangspunkt i karakterernes synspunkter. Vi følger på skift de fire hovedpersoner, men også de personer, de møder: Bella, der gør rent, Alexander, der er Martins nevø, den kvindelige bartender på det sted, hvor Ea og Rolf går hen, når de går ud, en grædende kvinde i baren. Selv personer de møder kortvarigt på arbejde, på shoppeturen, på gaden, deler vi synsvinkel med et afsnits tid. Kort sagt får vi alle de møder med, der har indflydelse på mennesker i løbet af en dag. Det er en spændende konstruktion, der giver mange nuancer og et godt indblik i, hvor meget vi egentligt lader os påvirke af tilfældigheder. Det giver også et fint billede af ”den sjette sans” eller måske af en slags dyrisk vejring af farer eller følelser, der dukker op uden særlig anledning eller begrundelse
Skulle man endelig studse over noget i den harmoniske bearbejdning, så er det, at alle disse modtagelige mennesker med deres virtuose spil på følelsesregistret ikke tænker større tanker, end de gør, men tværtimod sidder fast i hverdagens hængedynd med en resigneret accept af ensformighed og det, vi kalder tryghed, men som måske er et udtryk for angst.

Historien er bragende godt opbygget. Indlevelse følger næsten automatisk og læsningen er præget af ubesværet forståelse også for dem, man ikke kender. Romanen leder tanken hen på Tom Kristensens ”De forsvundne ansigter”, der i sin optagethed af eksistentiel ensomhed ligeledes understreger det forfærdeligt svære – det næsten umulige ved menneskelig nærhed.
Det er fængslende læsning om os selv og de andre.

Forfatter: Juliane Preisler
448 sider, 299,- kr.
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 06.01.2009

Birte Strandby