Roman om Hatting der efter fyrre års ægteskab mister sin kone. I et forsøg på at komme videre booker han en rejse med passagerskibet Seabreeze. Herefter handler det om de mennesker han møder ombord, især en ung kvinde, Catherine, der betager ham, fordi hun er smuk og minder om hans afdøde kone. Og så er hun tilsyneladende ikke ganske uinteresseret i ham, skønt han er tre gange så gammel som hende. Hatting vakler mellem sin betagelse af hende og frygten for at ligne en ’gammel gris’, og i sidste ende er det vanskeligt at afgøre, om det er hans anstændighed eller hans frygt for omverdenens dom, der afholder ham fra at udnytte de tilsyneladende muligheder. Catherine ender med at blive ham et dyrt bekendtskab, men han kommer ikke ganske tomhændet hjem fra sit cruise.
Skønt romanen indholdsmæssigt på enkelte steder nærmer sig Thomas Manns Døden i Venedig, trækker sproget og dets ugebladslignende tilbøjelighed til kun at servere færdigtyggede formuleringer for læseren i den modsatte retning, og der overlades intet til læserens egen fantasi:
Hattings tilstand ved afrejsen er ikke noget, der ofres mange ord: Som han sad der ensom og trist…
Til gengæld bruges der mange sider på at prise den unge kvindes ydre med banale og floskelramte formuleringer: …hendes sjældne sødme og charme, der for ham lå som et trylleslør over så at sige alt, hvad hun foretog sig.
og om den første middag på skibet i det gode selskab står der: Efter lidt ligegyldig snak sænkede stilheden sig over bordet.
Det udmærkede tema kunne have fortjent bedre sprogbearbejdelse.
John Madsen
175 sider
mellemgaard
Udgivet: 14.05.2012
Birte Strandby
