Oliebranchen er præget af manipulation og røvere…

Baseret på udtalelser fra ansatte i OW Bunker berettes om tiden op til virksomhedens konkurs ledsaget af teorier om, hvordan det kunne gå så galt for en velkørende virksomhed der sad på 7 % af verdensmarkedet for bunkerolie og besad en børsnotering på næsten en milliard dollars.

Og så er det måske ikke så overraskende endda: Forfatteren sammenligner vejen til konkursen med den skæbne der overgik IT Factory og også Nordisk Fjer for 20 år siden. Det retslige efterspil om kreditorernes tilgodehavende på 806 millioner dollars – hvoraf PFA og ATP repræsenterer 300 millioner dollars – er i gang, og det undersøges samtidigt, om noget strafbart har fundet sted.

Vi begynder med historien om en virksomhed der er præget af stor aktivitet og risikovillighed. Lederstilen – af de ansatte kaldet oplyst enevælde eller management by fear – sørger for, at informationer ikke flyder frit, at kortene holdes tæt ind til kroppen, og også derfor kommer konkursen som en overraskelse for de ansatte.
Til gengæld værdsættes dag-til-dag-tænkning, og de ansatte traders kan tabe op til 50.000 dollars, før de skal nævne det for ledelsen. Virksomheden oplever en stor fremgang i første halvdel af nullerne, afdelingen for Risk Management viser sig især effektive. Senere viser det sig, at Risk Management og Dynamic Oil Trading står for næsten 50 % af firmaets samlede indtjening.

Dynamic Oil Trading, DOT, er etableret i Singapore dels med henblik på at tilbyde skibene to mulige leverandører, når der skal bestilles bunkerolie – selvom begge leverandører i realiteten er samme firma – og dels skal DOT tage sig særligt af de mere snuskede bunkeraftaler. Hvad de helt præcist går ud på er lidt svævende, men der omtales muligheden for at levere opvarmet olie, der fylder mere i skibets tanke, at levere mindre olie end aftalt, og i et enkelt tilfælde tilbydes en kunde en stor aftale, hvor DOT giver sig selv muligheden for at frafalde med kort varsel, hvilket kun kan opfattes som useriøst.

Samlet set kører det for OW Bunkers. Der er krise i 2008, og risikovilligheden er stor, men det nævnes flere gange, at det er sædvane i branchen, og der arbejdes med store over- og underskud, hvor de sidstnævnte generelt indhentes i slutningen af året. Efter aftale med 13 store banker opereres med en kreditramme på 4,5 milliarder dollars.

De rigtige vanskeligheder dukker op da OW Bunker bliver børsnoteret. På grund af et ambitiøst prospekt før børsnoteringen og kravet om gennemsigtighed og kvartalsvist regnskab er der ikke længere mulighed for at indhente et underskud i årets løb, og det bliver fatalt.

Tiden op til og efter konkursen er minutiøst beskrevet, der er rigelige citater fra personer tilknyttet virksomheden, og bogen er opbygget med en vis spændingskurve i lighed med en tv-reportage. Alligevel er der for meget snak om enkeltpersoner, mens nogle af de tekniske sider ved risk management godt kunne have fortjent mere forklaring.

Jakob Skouboe

205 sider

Gyldendal Business

Udgivet: 19.06.2015

Birte Strandby