Første bind af fantasy-trilogi med lyselvere, sortelvere og enkelte mennesker i hovedrollerne.
Endnu et nyt univers er dukket op ved siden af de andre fantasy universer. Denne gang er det øen Nymphana, der for 1000 år siden blev splittet af en krig mellem elverne, lyselverne og sortelverne og nu udgør to riger uden kontakt med hinanden. Elvere ligner mennesker, men når de fylder 16 år, afsløres deres sjæledyr – det dyr de kan forvandle sig til, en uhyre praktisk foranstaltning også kendt fra Harry Potter-universets animagus. Hovedpersonen Aila kan forvandle sig til en smuk ulv til bekymring for hendes veninde, der har en vildkanin som sjæledyr, og Gabríl, den anden hovedperson, kan forvandle sig til en falk. Magien omfatter desuden talent for at dele vandene – som Moses, og til øens historiske baggrund hører Wasïn Daleín (Nymphanas Darth Vader?), der havde særligt styr på magien.
Aila og Gabril kommer fra hver sin del af den opdelte ø og bliver af omstændighederne – et pludseligt opstået fjendskab mellem Gabríl og den ny konge, og et dødsfald i Ailas verden – skubbet ud på en længere flugt. En ny spiller på banen, Sactus, truer ikke bare de fredelige elververdener, men også menneskene i sin krig for verdensherredømmet. Det bliver Grabríls og især Ailas opgave med mennesket professor Kingsfords hjælp at forhindre krigen i at udvikle sig.
Sprogligt er der flere ufikse konstruktioner: Et drabeligt udtryk i øjnene, trykt i stedet for trykket, men fortællingen er livlig, Nymphana-universet opbygget med en vis omhu og mødet mellem elvere og de brutale, krigsgale mennesker er paradoksalt og komisk.
Julie Kristine Knudsen
Nymphana – Blodets farve
268 sider
mellemgaard
Udgivet: 11.11.2011
Birte Strandby
