Er det ikke underligt at tænke på, at han kan blive dræbt, mens du sidder her og drikker øl?

Med stilfærdige malerier søger Dy Plambeck at vise et billede af en soldat og hans omgivelser. Journalisten Becky rejser til Afghanistan for at opholde sig hos de danske kamptropper – som også Dy Plambeck selv gjorde i 2012. Det bliver en intens oplevelse af såvel lejren som af Beckys og Mikaels forelskelse, der er moden, afdæmpet og accepterende.

Kedsommelig er det mest dækkende adjektiv i skildringen af lejrlivet og de mange monotone, daglige rutiner. Med mellemrum er der nogen der skal nedkæmpes, nedkæmpe er den særlige jargon for statsorganiseret vold. De brutale nedskydninger beskrives næsten minimalistisk og uden følelsesudladninger. Alligevel er der følelser med i spillet:

I overtroen var der noget, jeg kunne styre. Sygehjælperen i Jans gruppe gik rundt med et lille foldet dannebrogsflag i hjelmen. Mikael gik ikke ud på patrulje uden sin Zippolighter i lommen.

Mikaels opvækst får særlig opmærksomhed. Hans forældre dør, da han kun er ti år gammel, og han vokser op hos en moster. En af de første gange han kommer hjem fra Afghanistan laver han en Deer Hunter: Lægger sig ned på taxiens bagsæde og beder chaufføren køre forbi og væk fra mosterens hjem.

Såvel i Danmark som til bryllup på Sardinien bærer han stadig rundt på så meget indlejret paranoia, at han først tjekker lejligheden og lukker døren, inden han tænder lyset. Alligevel er han sikker på det han gør, og han føler sig ikke rigtigt hjemme andre steder end i lejren i Afghanistan.

Dy Plambeck
266 sider
Gyldendal
Udgivet: 15.08.2015