I hælene på værket Hverken ubesindig eller frygtsom fra 2020 kommer her en række nye, gamle beretninger fra flådens historie.
Vi begynder i 1710 med linjeskibet Dannebroges forlis i Køge Bugt og slutter i 2006 med inspektionsskibet Tritons redningsaktion ved Island.
Af bogens tolv beretninger handler de fleste om søslag. Det er den danske krigshistorie fortalt fra søsiden og dokumenteret med breve og logbøger. Den er værd at læse og suppleret med et rigt billedmateriale – af danske søhelte, tegninger af skibe og malerier af skibe i kamp.
Blandt andet oplever vi Tordenskiolds angreb på Dynekilen og hans erobring af 28 svenske skibe. Det er umådeligt modigt, godt tænkt og en lille smule heldigt, da Tordenskiold med sine syv orlogsskibe sejler ind i den smalle fjord Dynekilen. En del af projektet består i at gøre to stykpramme klar til kamp, det vil sige flytte de tunge kanoner fra lasten op på øverste dæk, lade galejerne bugsere prammene frem mod de svenske skibe og krydse fingre for, at en kraftig vind ikke får dem til at krænge så meget, at der kommer vand ind af kanonportene.
Svenskerne har placeret sig i bunden af fjorden, og de har anlagt et kanonbatteri på en lille holm, som de hurtigt kan bemande fra land. Tordenskiold har skaffet sig et overblik og angriber.
Som forfatteren skriver, så overstråler Tordenskiold de fleste søhelte, men her var der også Michael Tønder, der blandt andet ledede angrebet på landbatteriet. Svenskerne indser det forestående nederlag og forsøger at sætte ild til egne skibe, men det lykkes Tønder at slukke en lunte to tommer, før den når til krudtlageret.
Der er sket noget med skibsfarten siden 1716, hvor en stor fregat var 40 meter lang og havde en besætning på 274 mand. En moderne fregat er måske 84 meter lang og har en besætning på godt 90 mand.
En mere nutidig beretning handler om minestrygeren Søridderen, der af tyskerne under 2. verdenskrig fik til opgave at stryge miner i Storebælt. I første omgang sagde Søværnet nej, men da tre Storebæltsfærger var blevet sænket, accepterede man alligevel. Den 10. marts 1943 sneg nogle frihedskæmpere sig ombord og beordrede Søridderen til Skotland. Det endte dog med, at de i stedet sigtede på Sverige, da det ville virke mindre mistænkeligt, hvis de skulle møde tyske skibe. Da de nåede Sverige, roede frihedskæmperne ind til kysten i Søridderens robåd. Kaptajnen kunne have sænket robåden, men besluttede ikke at gøre det. I stedet fik sagen et retsligt efterspil.
Det er virkeligt spændende historielæsning og baseret på en betydelig research.
Med fornøden dristighed
Dramatiske beretninger fra Flådens historie
Søren Nørby
328 sider
Turbine
Udgivet: 08.04.2021
Birte Strandby
