Nu skal vi ud og se på damer …

#MeToo-bevægelsen afslørede, at denne verden er fuld af krænkede kvinder og krænkende mænd. Når man bor i et samfund der har været patriarkalsk i mange år – som de fleste jo gør – så ved man godt, at mænd trods ligestillingslove og andet godt bestemmer mere end kvinder. De sidder på flere ledende poster, der er stadigt flest mænd i Folketinget (ca. 63 %), og fædre på barselsorlov er stadigt et særsyn i visse erhverv. Som Henrik Marstal skrev i sin bog fra 2015 Breve fra en kønsforræder, så har mænd stadigt mere magt og flere privilegier – måske usynlige? – end kvinder. Og som #MeToo dokumenterede, så er der stadig mænd der misbruger magten.

Kenneth Reinicke har set nærmere på krænkelserne begyndende med en definition på seksuel chikane. Definitioner findes i flere udgaver, men omfatter ofte følgende ordlyd: … uønsket verbal, ikke-verbal og fysisk med seksuelle undertoner med det formål at krænke en persons værdighed …

Det centrale ord er ‘uønsket’, men forskellige definitioner er uenige om, hvorvidt der skal være tale om et mønster i krænkelserne, eller det er tilstrækkeligt med en enkeltstående handling eller ytring. Et potentielt offer skal derfor være i stand til at sige klart fra – og altså også knivskarpt kunne vurdere, hvornår det bliver grænseoverskridende. Men hvis chikanen er begyndt som smådrilleri på en arbejdsplads, der i forvejen har en fri tone med muligvis seksuelle undertoner kan det være ganske vanskeligt at vide, hvornår der skal siges fra, især hvis krænkeren er en overordnet.

Der er forskellige samfundsmæssige forklaringer på seksuel chikane, for eksempel den biologiske forklaring der tilskriver mænd større sexdrive og dermed større aggressivitet. Ifølge andre sociokulturelle forklaringer er sexismen en naturlig del af det patriarkalske samfunds struktur. Manden har rettigheder, og kvinden holder lav profil, hvis hun udsættes for seksuel chikane.

Sexismen kan være en del af en traditionel manderolle: manden skal være stærk, kunne udholde smerte, gennemleve sine problemer alene. Mænd er ustyrlige testosteronbomber, og det kan retfærdiggøre deres seksuelle overgreb.

At der er flere negative konsekvenser af den mandetype kan man se i vores samfund. Mænd skal præstere, konkurrere på arbejdsmarkedet, undertrykke deres indre følelsesliv. Og for den indsats får de en gennemsnitlig levetid der er fire år kortere end kvinders. 80 – 90 % af hjemløse er mænd, mænd begår selvmord tre gange så ofte som kvinder.

Retten til de seksuelle magtdemonstrationer er understøttet af mange års populærkultur, for eksempel helte- og heltinderoller i amerikanske film. Hvem ville vel anmelde James Bond eller Rhett Butler for sexchikane? Og hvordan skal vi udlægge Freddy Fræks tekst: Nu skal vi ud og se på damer … Hvordan slipper vi af med objektiviseringen af kvinden?

Mænd der krænker kvinder leverer fornuftige vinkler på problemet og dets løsningsmuligheder. Materialet er velunderbygget, men det havde været lettere at læse bogen, hvis de mange referencer havde været henvist til noterne.

En udmærket bog der kan forberede til den debat, vi endnu ikke har taget.

Mænd der krænker kvinder

Refleksioner i kølvandet på #MeToo

Kenneth Reinicke

217 sider

Samfundslitteratur

Udgivet: 2018

Birte Strandby