De fleste kender Hemingway og hans enestående litteratur: Den gamle mand og havet, Øen og havet, Hvem ringer klokkerne for. Kendt for Nobelprisen, kvinderne og selvmordet. Men hvor mange har hørt om madame Hemingway?

Denne underholdende roman er fiktion, og hovedkarakteren er Hemingways første hustru og måske den kvinde om hvem han skriver i Øen og havet: Han elskede stadig den første kvinde han havde kendt…

Hadley er 28, da hun i Chicago møder den fascinerende 21-årige Ernest, en mand der med sikkerhed ved, at han er forfatter, selvom han endnu ikke har udgivet noget.

Det bliver den store kærlighed, og Hadley tager med ham til Paris – og senere til Toronto, hvor hun føder deres søn, og til tyrefægtning og corridas i Pamplona. Det er påfaldende, at Hemingway skrev sin første novelle om tyrefægtning, endnu inden han havde overværet en. Det kærlige portræt af Hemingway understreger hans skabertrang, hans prioritering af forfatterskabet og hans machotilbøjeligheder.

Romanen vrimler med tidens kunstneriske og litterære elite, især får Ezra Pound, Gertrude Stein og Scott Fitzgerald plads i ægteparret Hemingways liv. Skønt evigt fattige er det en farverig tilværelse i inspirerende miljøer. Det er også et miljø, hvor mængden af indtaget alkohol synes at være ligefrem proportional med forfatterens genialitet, og selvom vi taler begyndelsen af tyverne, er det parisiske kunstnermiljø på forkant med den seksuelle frigørelse. Ægteparret Hemingway er tilsyneladende fasttømret, men efter et par års ægteskab tiltrækkes Hemingway af en anden kvinde. Han foreslår i første omgang en ménage-à-trois, for Hadley bliver det slutningen på samlivet men ikke på kærligheden til Hemingway.

Paula MacLain
Oversat af John Jensen
442 sider
People’s Press
Udgivet: 26.03.2013