The Wire møder Macbeth med setting i dansk provinsby. Er det en god ide? Svaret er: ja, måske.
Dramaet holder fint. Det kan sagtens dyrkes i en dansk, kriminel kontekst. Magtbegæret er universelt, og på sin vis er det interessant, når Macbeth bliver til Big Mac og leder af en bande med Lady M ved sin side og i sit hoved.
Handlingen er stort set som hos Shakespeare. Macbeth har held til at bekæmpe det svage led i banden og forfremmes til Kongens Højre Hånd. Han møder tre kællinger der forudsiger hans opstigen i hierarkiet og samtidigt fortæller ham, at han ikke kan væltes af en mand født af en kvinde.
Selv lytter han lidt for meget til Lady M, der godt kunne tænke sig, at hendes mand selv var konge. Lady M forbereder mordet på kongen, og Mac udfører det. Det følges op af flere mord, og Fupz Aakesons version ender samme sted som Shakespeares.
Umiddelbart fungerer stykket fint i bandemiljøet. Der er måske lidt divergens mellem det lurvede, når soldaterne mødes, og den pragt Lady M demonstrerer. Til gengæld giver det god mening, at Lady M kommer fra en dysfunktionel familie.
Den humor der i mange omgange har været karakteristisk i Kim Fupz Aakesons øvrige værker, er begrænset her, men findes dog i blandt andet en kort ordveksling:
‘Årh, Shakespeare. Hvem fanden er det nu, han er?’ …
‘Skaldet fyr med fipskæg? Sådan lidt af en drama queen?’
I film og litteratur er der flere moderne Shakespeare-fortolkninger såsom Baz Luhrmans ‘Romeo og Julie’ fra 1996, ’10 Things I Hate About You’ fra 1999 og ‘The Taming of the Screw’ fra 2005, hvor Petrucchio er cross dresser. Sidstnævnte film har udløst 7,8 på IMDB.
Fupz Aakesons bud på en moderne scene er fin nok og kan måske få læseren til at interessere sig for klassikere(n), men man mangler det storladne, patosmættede som: Kan hele Neptuns ocean mon vaske det blod af hånden?
Mac
Kim Fupz Aakeson
93 sider
Gyldendal
Udgivet: September 2023
Birte Strandby
