naar den eensidige Individualisme længe havde hersket, maatte der komme en Reaction i socialistisk Retning

Med Michael Böss som den kyndige guide ledes vi gennem liberalismens historie frem til vore dage. Det giver overblik og perspektiv på dagens styre og demokratiets lidelser.

Liberalismen møder vi i flere udgaver. Ordet betyder oprindeligt generøs, og i det gamle Grækenland var liberalismen friheden til at leve sit liv og bidrage til et sammenhængende og velfungerende samfund. Siden ændres betydningen af ordet, og da franskmanden Tocqueville i 1831 besøger Amerika, bemærker han i det nye demokrati en individualisme der risikerer at udvikle sig til egoisme. Og måske er det der, vi er nu: den gammeldags liberalisme er rykket mere over i individualisme, forbrugerisme, rettighedskultur, fremmedgørelse, afpolitisering, værdi- og kulturrelativisme på bekostning af ideer om samfundssind, statens sociale ansvar og forestillingen om et folkeligt fællesskab. 

I Renæssancen skulle en liberal person hverken udvise grådighed eller ødselhed. Pengene skulle bruges til nytte, bl.a. til at hjælpe mennesker, der uden egen skyld var endt i fattigdom.

Det var dengang. Mange idealister har været på banen siden, og nogle af dem med ideer vi genkender. For eksempel Guizot, der mente, at al magtudøvelse skulle deles, og at regeringer skulle kunne fjernes ved regelmæssige valg.

Liberalismen findes i flere udgaver, og nuancerne opstår i diskussionen om, hvorvidt man går ind for det helt frie marked og den enkeltes ansvar for egen tilværelse eller for en større eller mindre grad af statslig indgriben. Lidt anderledes ser det ud i Danmark, for til forskel fra alle de andre lande, så har vi jo haft Grundtvig, der nok gik ind for den personlige frihed og mente, at den fri konkurrence var et samfundsgode, men samtidigt fandt, at friheden skulle afbalanceres og begrænses af samfundets fællesskab og begrænses til fællesskabets bedste.

Også Roosevelt og Milton Friedmans forskellige versioner af liberalisme bliver gennemgået, inden vi møder monstret: neoliberalismen, der som bekendt trækkes ind på scenen af Thatcher og Reagan, i Danmark af fremtrædende Venstre-folk, blandt andre Anders Fogh Rasmussen – dog i en blødere udgave, der ikke krævede, at alt blev privatiseret. Til gengæld blev økonomien nu en afgørende faktor inden for uddannelse, kunst og kultur. Heldigvis aflivede neoliberalismen sig selv i forbindelse med krisen i 2008.

Historien er interessant, og blandt andet et kapitel om Hal Koch vil tilhængere af de frie skoler nok værdsætte. Desuden får man øjnene op for dagens liberalister – som Michael Böss ikke hører under – og for hvorfor liberalismen er røget i den forkerte grøft i sin higen efter det totalt frie marked, hvor vi måske set i uligheden og klimakampens belysning har langt mere behov for borgere og nationalstater der arbejder for fællesskabet.

Liberalismens vildfarelser giver et interessant overblik over udviklingen af denne særlige isme der har fyldt i dansk lovgivning siden 1849. Sidste del af bogen fungerer i høj grad som et forsvar for Socialdemokratiets håndtering af pandemien, og det er næppe nødvendigt. De fleste danskere lever nok med en kortvarig centralisering af magten, hvis man har en forventning om, at det er til alles bedste. Det bliver noget vanskeligere at forsvare en sort infrastrukturplan under en klimakrise.

Men Michael Böss har skrevet en god historiebog.

Liberalismens vildfarelser

Forsvar for folkestyret

Michael Böss

319 sider

Gads Forlag

Udgivet: 2021

Birte Strandby