Romanens omdrejningspunkt er Kamma Rahbeks liv. Hun var en ivrig brevskriver men ikke egentlig forfatter. Hendes far sørgede for hendes uddannelse, og hun blev undervist i tegning af Bertel Thorvaldsen. Hun blev gift med Knud Lyne Rahbek og var værtinde for mange af tidens skønånder, blandt andre Thomasine Gyllembourg, Heiberg og Oehlenschläger, der i øvrigt er hendes svoger.
Som enhver historisk roman benyttes ’nødvendig anakronisme’, for ingen har vel patent på at vide, hvordan Kamma tænkte i begyndelsen af 1800-tallet, men efter alt at dømme, er hun realistisk fremstillet. Lidt underholdende er det, at hun som barn af det bedre borgerskab er ude af stand til at lave mad. Til gengæld ved hun en del om haver og om litteratur. Men ellers er Kammas liv ikke præsenteret som afvekslende eller indholdsrigt. Ingen børn, ingen rejser men i første parket til Heibergs forvisning fra fædrelandet og reservemor for Johan Ludvig Heiberg, hvilket tilsyneladende ikke har været ren spøg. Især ikke da Kamma betragter barnet som værende født uden humor.
Det er i denne periode vi støder ind i den begyndende debat om demokrati såvel som lovgivning om vores højt besungne ytringsfrihed, anført af Heiberg:
Hvis man ikke har lov til at spotte og ydmyge, hvad så?
Til gengæld stod der i loven:
Hvo, som tilskynde …eller raade til Forandring i den, ved Grundloven bestemte, Regierungsform… bør have sit liv forbrudt.
Kamma er ikke en umiddelbart interessant figur. Men epoken er interessant og i øvrigt beskrevet både i biografier og i andre historiske romaner med udgangspunkt i tidens personligheder (ex. Alberto, Maria Helleberg).
Maria Helleberg
283 sider
Samlerens Forlag
Udgivet: 04.03.2011
Birte Strandby
