Fascinerende indføring i kvindelig offersyndrom-tænkning. De fleste af bogens sætninger begynder med Hun eller Han, og med god udnyttelse af den varierede gentagelse tilføjes en særlig poesi:
Hun undskylder, at hun ikke kan tåle kaffe. Hun undskylder, at hun ikke kan lide smagen af kaffe … Hun skynder sig at humpe ned og hente en kop kaffe.
Bogen er inddelt i fem kapitler lig opbygningen af det klassiske drama, hvor de to første kapitler handler om forholdets begyndelse, kapitel tre handler om, at hun flytter ind hos ham, kapitel fire er optrapning til vold, og femte kapitel medfører en slags afklaring.
Essensen er den kvindelige hovedpersons stærkt identitetsforvridende forsøg på at tilpasse sig et destruktivt parforhold. Hun lader ham bryde sin personlighed ned og overtager så vidt muligt hans holdninger:
Hun er næsten værdig…
Kaffen var perfekt, selvom det var hende der havde lavet den.
Hun styres alene af sin angst for, hvad han vil synes, mene eller tænke, og hun er så konfliktsky, at det næsten er ubærligt også for læseren – som om hun aner volden, længe før den rent faktisk er til stede.
Efterhånden bliver han det eneste holdepunkt i hendes liv. Han overtager med et sociologisk begreb alle primærgruppens funktioner, og hendes normalitetsbegreb flyttes selvom en del af hende stadigt protesterer.
Hun bruger alt krudtet på at retfærdiggøre hans sygelige trang til kontrol:
Han har også lavet et skema over hendes tidligere parforhold.
Noget lignende møder man hos Tove Ditlevsen i novellen Måden og hos Vita Andersen: Hold kæft og vær smuk. Her i en ny, fængslende udgave.
Christel Wiinblad
174 sider
Gyldendal
Udgivet: 21.05.2012
