Nordmændene har rost Frøydis Sollid Simonsens debutbog men er uenige om, hvorvidt det nu er en roman eller et episk langdigt. I Danmark har vi allerede nogle bud på samme genre såsom Minna mangler et øvelokale af Dorthe Nors og Fugl eller fisk af Camilla Christensen, der bruger opslag i Wikipedia som afsæt for de efterfølgende følelsesudladninger.

Frøydis Sollid Simonsen anvender på samme måde naturfaglige fakta som afsæt for sin kærlighedshistorie, der til tider grænser sig til det poetiske og andre gange er leksikal i sine informationer:

Mindst fem arter af vandrende pinde formerer sig ved selvkloning. Det vil sige, at alle er helt identiske, det vil sige, at de ikke har haft sex i over en million år. Nogle har det værre.

Fortælleren er en kvindelig studerende, og hendes forelskelse er central i bogen. En kærlighed og en forelskelse i hverdagen sammen med den udvalgte:

Når du ser på mig, går du gennem mit blod, begynder at bruse, dit ansigt i hvert eneste af mine blodlegemer.

Men manden afslutter forholdet, og hovedpersonen går i stykker – Ville det være så slemt om jeg gav slip.

Fortælleren bygger en hel mur af leksikalske oplysninger om organismer, magnetisme, edderkopper, men der opstår sprækker, hvor igennem man kan ane et menneske der kæmper for overlevelse og for at være anderledes, gladere. I stedet plages hun af afdøde, en kæreste eller en bror – og bliver slået tilbage til start.

Ifølge forfatteren er ideen til bogen opstået, mens hun læste Arternes oprindelse af Charles Darwin, og netop titlen er betegnende for en ikke-udvikling.
Frøydis Sollid Simonsen

Oversat af Arko Højholt
86 sider
Vild maskine
Udgivet: 27.05.2015

Birte Strandby