Hvad protesten var vendt imod, forsvandt i en af papirets revner. Men længere nede fortsatte opråbet: “Det synes som om autoriteterne ikke er klar over, at der på Danmarks landeveje færdes cirka 5.000 mand, der er uden eksistensmidler. Derfor er vi enige om at samles den 5. marts i Kjellerup, for derfra i sluttet trop at marchere med København som mål, for der at overrække regeringen vore krav”.

I slutningen af tyverne skar regeringen ned på ydelserne til unge der ikke havde indtjening efter deres læretid eller uddannelse. Det betød, at mange, især unge, gik på landevejen i håbet om at finde et arbejde. I begyndelsen af 1928 begyndte et oprør så småt mod de kummerlige kår. Et par hundrede hjemløse samledes i Kjellerup ved Silkeborg og drog mod København for at kræve arbejde og fair behandling. Da de nåede Christiansborg var de mellem 15.000 og 25.000 – afhængigt af, hvilke kilder man undersøger.

De blev modtaget med blandede følelser, soldater fik udleveret skarp ammunition og blev parkeret på byens tage, hvis demonstrationen skulle udarte sig voldeligt.

Der er lidt uenighed mellem kilderne, og en enkelt mener ikke, at hjemløsetoget nogensinde nåede København, men det gør de i romanen, hvor vi følger Johannes. Han er fortæller og formidler de oplevelser de hjemløse møder.

Romanen begynder brutalt med, at en gruppe hjemløse simpelthen får tæsk af mænd der vil fortælle dem, at i Esbjerg er hjemløse ikke velkomne. Johannes såres, men humper videre og sigter på Kjellerup efter at have set løbesedlen:

“Rejsende kammerater. Vi undertegnede forsøger at samle alle hjemløse og farende arbejdere som på grund af de fortvivlede samfundsforhold er tvungne til at føre den usle tilværelse at rejse fra by til by uden nogen chance for at få arbejde, for ved fælles optræden og sammenhold at protestere mod …”

Forskellige sociale foreninger, Arbejde Adler, Kirkens Korshær, Frelsens Hær modtager midler, men de arbejder ikke meget for de hjemløse. Kirkens Korshær tilbyder husly og kost, men den hjemløse skal betale med sin arbejdskraft, og værterne i de forskellige herberg er nogle rå børster, der mener, at dovenskab skal arbejdes væk:

De kunne ligefrem se hvordan jeg svedte dovenskab og manglende samfundssind ud af kroppen.

Johannes møder både brutalitet, forelskelse og skæve venskaber, og der er klip fra et drengehjem, der behandler drengene forfærdeligt, og portræt af et samfund der ikke rigtigt er nået ind i den sociale tidsalder.

Det giver god mening at minde os om hjemløsemarchen og om, hvordan de svageste i samfundet dengang blev behandlet.

Romanen er detaljeret og ret lang, men udmærket og interessant læsning.

Hjemløs

Michael Valeur

598 sider

Forlaget Chokoladefabrikken

Udgivet: 2019

Birte Strandby