Fortælleren styrer læseren. Fortællingen styrer fortælleren.
Og Håkan Nesser styrer læseren, så man må overgive sig og blot nyde den litterære svingtur uden at vide hvor man lander. Det er sjældent, at man som læser bliver trukket så meget rundt i manegen, men der er masser af guf til både højre og venstre hjernehalvdel.
Den overordnede handling er ikke indviklet: Leonard skal dø og beslutter at holde en sidste middag for sine nærmeste: Hans samleverske gennem 20 år, den pligtopfyldende Maud, og hendes to børn, Irina der har lig i lasten og lider heftigt af bacilleforskrækkelse, og Gregorius der har gæld og satser på, at Leonard vil efterlade ham nogle af sine mange millioner. Desuden deltager Leonards sagfører i middagen – og en person, hvis sande identitet først røbes sent i romanen.
Den alvidende forfatter, der på sine steder er forbløffende lidt vidende, følger karaktererne på skift: Irina køber en roman, der indeholder hendes egen historie, Gregorius balancerer på kanten af rablende sindssyge midt mellem alkoholindtag, damejagt og et gigantisk lynnedslag. Leonard tager jævnligt ordet som jeg-fortæller og beretter om sin fortid som kurer for en smuk spion, og den sidste karakter der kommer til orde, er en mystisk svensker, der på grund af en skibbrudden ungdomsforelskelse – af samme navn som spionen – bruger sit liv på at skrive en roman. Det får overraskende konsekvenser og en slutning som hverken han eller læseren har en chance for at forudse, men det har noget med rugby at gøre. Og i romanens udkant lister en morder rundt.
Betagende persongalleri, fantastisk opbygning, enestående plot.
Håkan Nesser
Oversat af Jan Mølgaard
477 sider
Modtryk
Udgivet: 24.04.2012
Birte Strandby
