Gestur, ph.d. i kultursociologi, vender tilbage til Island med sin engelske kone og deres datter. Han forsøger at få et job på Island, men det viser sig umuligt. Han mener, at det er fordi kultur er en fast størrelse, som man kun kan få ved at stjæle den fra andre. Det vil sige man må dræbe dem der arbejder med kulturen, for selv at få mulighed for at beskæftige sig med den. Det samme kan man sige om ære. Det er derfor, der er så mange mord i de islandske sagaer. Man er nødt til at dræbe for at få del i kagen.
Senere får Gestur tilbudt en opgave med at skrive manuskript til en dokumentarfilm om den islandske ko. Gestur tager opgaven til sig i så høj grad, at han vil fortælle koen og det islandske folks kulturhistorie – fra den hellige ko i fortiden til nutidens forbrug, ensretning og fokus på penge. Det var ikke helt det, opgavestilleren havde i tankerne.
Gestur arbejder sig ind i sin kokultur, og samtidigt har han et traume, fordi en hund har bidt ham, og hundens ejer nægtede at aflive hunden. Det udvikler sig til en rådden sag, og måske vil et mord være en slags løsning. Gestur er på vej ind i sig selv, og herfra er der ingen vej tilbage.
Her er ikke mindre end tre fortællestemmer, Gestur, en ko på vej til slagteren og en ung, ulykkelig kvinde, sandsynligvis Gesturs mor eller søster.
Man kan se romanen og koens kulturhistorie som allegorier på det moderne samfund, hvor Disney og McDonald’s indfanger børn med glimmermanipulation og plastikbras til en livsform så kedelig, at ‘folk er dømt til at elske knaldromaer og reality shows’.
Håndbog i køers sindelag er glimrende, sprælsk læsning om islændingene, Gestur er en begavet og plaget hovedperson, og midt i det tragiske er der bunker af komik.
Håndbog i køers sindelag
Bergsveinn Birgisson
Oversat af Kim Lembek
290 sider
Politikens Forlag
Udgivet: April 2020
Birte Strandby
