Japans store romanforfatter Haruki Murakami udgiver denne gang en novellesamling. Titlen er ”Første Person Ental” og refererer til, at størstedelen af værkets ni noveller fortælles i første person ental. I reglen er hovedpersonen en mand. Novellerne tager afsæt i hverdagslivet. De er til en start realistiske. Tit vil de udvikle sig og medtage et fantasifuldt eller magisk element, efterhånden som Haruki Murakami filosoferer og måske bevæger sig over i en surrealistisk parallelverden. 

Hvis man er krakiler, vil man måske opponere mod titlen, da der faktisk gemmer sig en enkelt novelle i bogen, som ikke er fortalt i første person ental. Det skyldes, at Klim har fået lov at supplere bogen med en ekstra novelle fra forfatterens bagkatalog i form af novellen ”Shinagawa-aben” fra 2005. Den har en kvindelig tredjepersonsfortæller og er ikke tidligere oversat til dansk. Der er i øvrigt stadig værker af den anerkendte japanske forfatter, der ikke er oversat til dansk. Men at ”Shinagawa-aben” er medtaget på dansk denne gang, giver kun god mening da selvsamme abe optræder igen i novellesamlingens sidste fortælling ”Shinagawa-abens bekendelse”.

Hvis du tidligere har stiftet bekendtskab med Haruki Murakamis værker, vil du genkende flere tematikker og virkemidler. Musikken går til eksempel igen. Her er fx en mand, der går op i jazz – i novellen ”Charlie Parker Plays Bossa Nova” og en anden mand, der er optaget af The Beatles – i novellen ”With the Beatles”. Og så er der glæden ved kvinder, sex, at gå på bar – og meget andet. 

De ni noveller handler om små og store ting i menneskelivet. På hver deres måde behandler de menneskelige følelser og relationer. Læseren stifter bekendtskab med tematikker såsom identitet, relationer, ensomhed, kærlighed, døden og ungdom. Alle novellerne er fortalt i en afdæmpet tone og med forfatterens vanlige underspillede humor. 

Hovedpersonerne er helt almindelige genkendelige mennesker, der giver et glimrende indblik i japansk kultur og levevis. Det er – som udgangspunkt – dannede middelklassetyper, der på vanlig Murakami-vis har trang til litteratur, musik, kunst, sport eller god mad. De rummer også noget pudsigt og mystisk. Det er mænd, der udadtil ligner forfatteren selv, og som beretter om hændelser i deres fortid. Det kunne lige så vel være begivenheder i Murakamis egen fortid. Måske er det også sådan tingene hænger sammen?! 

”Første Person Ental” er et glimrende sted at starte som ny læser af Haruki Murakami. Fortællingerne er som nævnt realistiske på overfladen, og tager alle afsæt i noget hverdagsagtigt. Den surrealistiske parallelverden, som optræder i nogle tekster, pirrer læserens nysgerrighed på en fin og finurlig måde, men uden at vække frustrationer. Det er gådefuldt og magisk, javist. Men aldrig mere end du føler dig veltilpas og kan bevare overblikket. Novellerne giver stof til eftertanke og har det, der skal til for at være værd at genlæse og debattere med andre læseglade mennesker. Haruki Murakami leverer ikke nøglefærdige svar og dér passer han som forfatter jo perfekt ind som novellist. Din undren og fantasi bliver vakt til live mens du ler. Novelleforfatteren får dig til at reflektere på nydelsesfuld vis.  

Allerbedst er Haruki Murakami i min optik, når han bevæger og rører mig som læser. Det formår han at gøre flere gange undervejs i ”Første Person Ental”. Et eksempel er novellen ”With the Beatles”. Det er en fornem fortælling om mindet om den allerførste kærlighed. Hovedpersonen erindrer en ung pige fra gymnasiet, som han mødte tilbage i 1964. Det var samme år som The Beatles tog verden med storm. Da de mødtes havde hun en Beatles LP i sin favn. Mange år efter træffer han hendes bror ved et tilfælde. ”With the Beatles” er ikke blot en smuk og eftertænksom novelle, men også en passioneret musikanalyse og et tidsnedslag. Rent stilistisk gør Haruki Murakami brug af den essayistiske stil i denne fine novelle. 

Rørende og smuk er også novellen ”Yakult Swallows digtsamling”. Den har det tilfælles med ”With the Beatles”, at også her blander Haruki Murakami genrer. Denne gang er der tale om en autofiktiv novelle, hvori der indgår digte. Novellen er først og fremmest en hyldest til sport i form af baseball. Haruki Murakami italesætter den fascinationskraft, som en sportsgren og et sportshold kan have. Det gør han, når han tager os med tilbage til sine unge dage, hvor han var ivrig baseballfan. Kærligheden til baseball fik ham b.la. til at skrive sportsdigte. Det kan lyde banalt, men er det langtfra! Glæd dig fx til at læse digtet ”Markspillernes bagdele” og belav dig på at grine. I novellen her giver forfatteren os også et indblik i forholdet til sin far, der tillige var baseballfan. De to havde desværre ikke noget tæt eller varmt forhold. Som i flere af novellesamlingens øvrige tekster skriver forfatteren med et herligt glimt i øjet. Han formår, at fremkalde et smil hos læseren trods emnet blot er sport. Mest givende er det dog, når Haruki Murakami småfilosoferer som her: ”Men hverken sejr eller nederlag gør tiden mindre kostbar eller meningsfuld. Tiden er og bliver den samme. Et minut er et minut, og en time er en time. Vi må værne om tiden. Forlige os med den og skabe så mange gode minder, vi kan – og det er det allervigtigste. ” 

I tråd med det, er novellesamlingens allerførste tekst ”På en pude af sten”. Novellen handler om en mand, der mindes da han var midt i tyverne og mødte en kvinde. De havde sex og deres veje skiltes. Efterfølgende fik han tilsendt en tanka-digtsamling, som hun havde skrevet. Digtene rørte ham dybt. Haruki Murakami beretter om det med så stor overbevisning, at jeg som læser bliver varm om hjertet. 

Med sin nye novellesamling viser Haruki Murakami på ny at han er en formidabel fortæller, der udtrykker sig præcist og skarpt. Han formidler i et stille og roligt tempo. Novellerne rummer flere lag. Afsættet er altid realistisk, men som læser ved du aldrig, hvor du ender, da Haruki Murakami ynder at lade fantasien få frit spillerum på typisk japansk vis. Haruki Murakami skriver filosofisk, drillende og finurligt. Jeg fristes næsten til at kalde det charmerende. 

Er du ny udi Haruki Murakami, så er netop novellerne et perfekt sted at starte, da du næppe taber tråden her. ”Første Person Ental” er et berigende møde med japansk levevis og kultur. Det er veloplagt fortalt af Haruki Murakami, og særdeles smukt oversat af den erfarne oversætter Mette Holm. På Klims Facebookside kan du se et online-arrangement fra d. 13. april 2021. Deri fortæller Mette Holm om arbejdet med at oversætte novellesamlingen, og om hendes mangeårige samarbejde med Haruki Murakami i øvrigt. Det kan varmt anbefales – præcis som de dejlige noveller også kan! 

Første Person Ental

Forfatter: Haruki Murakami

Oversættelse af: Mette Holm

Forlag: Klim

189 sider. Hardback

Udgivelsesdato: 26. 4. 2021

Anmelder: Nønne Lønne Votborg