Jeg stod et øjeblik og ventede på, at hun skulle rejse sig op og råbe “Surprise!”
Janus og Elsa er et par, men Elsa har fået en svulst i hjernen. Den er for stor til, at lægerne kan gøre noget. En operation kan måske reducere den, kemoterapi kan forsinke processen, men Elsa har kun tre måneder tilbage.
Og så følger hele sygdomsforløbet. Janus er fortælleren, der ser sin kone forsvinde. Sommetider ønsker han, at han kunne gå væk fra sin tilværelse, men han kan ikke forlade Elsa. Han er også digter, men hans produktivitet går helt i stå, mens han passer Elsa.
Nogle gange er Elsa som hun plejer at være, andre gange er hun en anden, et menneske der ikke kan huske ordene eller kontrollere sine fysiske funktioner.
Det kan kun gå en vej, og vi får alle facetterne i rejsen mod slutningen. Elsa der er sød og sjov, grov og vred – og væk. Og livet efter Elsa er en helt anden udfordring. Janus er et fortabt væsen, indtil han møder en anden fortabt. Den står på druk og flugt, men så dukker Rósa op. Hun får bank af sin mand og har brug for et skjul.
‘Natten uden for vinduet tilfaldt ikke mig. Den vendte om, da den så, at der sad en svækling inde på værelset og ventede på at begrave det eneste gode, han ejede.’
Først når … er tyngende læsning, omhyggelig og insisterende i sit billede af livet med svulsten, men også tragisk trods sin fejring af de gode øjeblikke. Og poetisk midt i hverdagen.
Først når …
Oddfríður Marni Rasmussen
Oversat af Hugin Eide
259 sider
Torgard
Udgivet: 31.07.2020
Birte Strandby
