Finn er enkemand, og efter mange år som psykolog og parterapeut er han gået i pensionist-mode. Han tænker længe over tingene, giver sig god tid til at betragte omgivelserne og inhalerer tilværelsen i små bidder.

Han støder ved et tilfælde på forfatteren Anne Gilchrist, der fascineredes dybt af Walt Whitman, forfatteren til blandt andet Leaves of Grass. Annes kærlighedsbreve til Whitman, og det at hun krydser Atlanten med tre børn for at forenes med ham betager Finn. At forholdet ikke udvikler sig i den forventede retning, mindsker ikke Finns betagelse, og han forfølger sin interesse til London og involverer også sin nevø i projektet.

Vi følger Finns tanker tæt. følger hvordan hans møder med mennesker påvirker ham, og hvordan han jævnligt tænker på sin afdøde hustru, og ikke mindst hvordan han langsomt bliver klar til at møde en ny kvinde.

Romanens mest karakteristiske træk er det langsomme, Finns tilbøjelighed til at overveje alt:

Var han en god nok onkel?

og om nevøen, da de er i London:

… hans fremtoning virkede usikker, nok til, at Finn fik lyst til at ruske i ham. Det var nok bedre ikke at gøre det.

Selv de værktøjer han tidligere har brugt i sin parterapi udpensles, og det at gå ud af døren er heller ikke helt enkelt:

Han gennemgik lejligheden, at den var til at forlade, ingen huskeseddel, ud på trappen, lukke døren.

Samtidigt er Finn noget kejtet i sin rolle som onkel. Til gengæld er han en fartbølle på cykel, men hensynsløs overfor andre cyklister:

… Ikke så meget, at han kunne blive beskyldt for at vælte en cyklist i søen, men nok til, at cyklen slingrede usikkert, og fyren på den sagde: “Åow, åow.” Finn smilede næsten usynligt, meget tilfreds med sig selv.

Ja, Finn finder ud af at være pensionist.

Finns ene hjørne

Annette Rønnov

172 sider

Content Publishing ApS

Udgivet: 2019

Birte Strandby