Du, Adam, vi er jo nødt til at mene noget.

En åbenhjertig beretning fra Borgen. Det står både bedre og værre til, end man umiddelbart skulle tro.

Det er for eksempel dejligt at opdage, at politikere er rigtige mennesker. Det er ikke altid, det skinner igennem i den lovgivning der når ud til resten af samfundet. Derimod er det ikke helt så dejligt at vide, at disse rigtige mennesker også tvivler og begår fejltagelser. De fleste af os begår fejl, men det er ikke alle vores fejltagelser der er fatale for omgivelserne, hvis vi blot handler som enkeltpersoner.

Jacob Mark bliver valgt til Folketinget i 2015 og bliver derefter den lykkelige indehaver af otte ordførerskaber med vægt på børn og unge, men også et ordførerskab i den ulykkelige og komplekse disciplin: integration. Allerede i maj 2016 bliver han gruppeformand, og i forbindelse med den post stiller han to betingelser: at han slipper af med ordførerskabet for integration, og at han får adgang til gratis psykologhjælp, hvis det bliver nødvendigt. Det er godt set, men også uhyggeligt, at han efter mindre end et år på Borgen kan ane behovet for psykologhjælp.

Det går godt i Folketinget. Jacob stiller sig til rådighed for enhver der måtte ønske dialog og for alle medier. Det ender med at give pote, og til folketingsvalget 2019 lander han på en syvendeplads, da de personlige stemmer tælles op. Jacob bruger sin indflydelse, da der aftales minimumsnormeringer i landets daginstitutioner fra 2025. At han også gør sit yderste for, at Karsten Hønge ikke skal tage tjansen i EU, er måske knap så positivt set fra vælgerside, men generelt kaster han sig ud i opgaverne og belønnes med velvilje, masser af likes og positive kommentarer.

Med hans studier ser det lidt anderledes ud, og for de studerende der ikke ved det, så skal man være forsigtig med at citere sig selv. Det ender dog med en udmærket afgang som bachelor. Men midt i alt det hektiske, den gode nyttige aktivitet – Det er sjovt. Det er vildt. Det er umuligt. – begynder helbredet at reagere med angstanfald, balanceproblemer og svigtende syn.

Det ender med en syv måneder lang sygeorlov – for et sædvanligvis sundt og raskt menneske der ikke er fyldt 30. Og det bliver en hård tur tilbage til det gode liv, hvor det blandt andet handler om at lære at sige nej, som mange andre stressramte har måttet lære det. Jacob Marks bog er god, fordi den overbevisende og effektivt formidler den begejstring og energi der er optakten til nedturen, fordi man får en forståelse af, hvad Mark kæmper med – og fordi vi får et lille, troværdigt indblik i livet som politiker på borgen.

Jeg er en papegøje, der gik et år om i børnehaven.

Fartblind

En beretning om stress, kærlighed og livet i toppolitik

Jacob Mark

254 sider

Gyldendal

Udgivet: 26.01.2023

Birte Strandby

Skal vi brainstorme lidt?