I den eventyrlige fortælling ‘Dragens øje’ opdagede den trettenårige dreng Erec Rex at der eksisterer en fantastisk magisk parallelverden til Jorden, og at Erec på en eller anden måde er involveret i et uhyggeligt spil om hvem der skal være konger i de magiske riger. Det lykkedes ham at redde kong Piter – og undervejs at få foræret et drageøje af en taknemlig drage – der langsomt var ved at blive myrdet, så der kom lidt ro i de magiske riger med alle deres forskellige eventyrlige beboere som drager, kentauere, sirener, trolde, spøgelser og alt hvad der ellers hører sig til af mærkværdige væsner i en eventyrlig fantasyverden.

Nu er der igen store problemer i Alypium. Kong Piters popularitet er stærkt dalende og det ser ud som om de onde Smudsbrødre vil vinde det nye kongevalg. Erec bliver kaldt til hjælp. Han tager imod udfordringen og stiller op til kongevalget. Befolkningen er i midlertid blevet sat op i mod Erec, ondsindede rygter om at han er en svindler og en monsterelsker cirkulerer alle steder, og fantasyverdenens mennesker er bygyndt i stadig større grad at hade og forfølge de, der ikke er mennesker.

I dette negative klima må Erec og hans venner kæmpe for at vinde de forskellige komkurrencer, der skal afgøre hvem der er mest egnet til at være regent. Erecs høje moral og hans følelser af venskab over for alle de ikke menneskelige væsener giver ham pluspoints i kampen om tronen.

Som det allerede var klart i første bind af serien om Erec Rex, er det en herligt gennemarbejdet fantasyverden vi er blever et del af. Tingene har sammenhænge og læserne får serveret disse sammenhænge undervejs mod løsningen af de bedst skjulte mysterier, men vi må vente til næste bind med at finde ud af hvem Erec i virkeligheden er og hvorfor han er så stor en trussel mod de onde herskerere.
Forskellighedens monstre er en velkomponeret fantasyroman.

Erec Rex # 2
Forskellighedens monstre
Forfatter: Kaza Kingsley
Oversættelse: Louise Malthe
311 sider
Forlag: tellerup.dk

Jan Vandall