Tankevækkende og velskrevet debutroman om kunsten at opretholde facaden, ikke uden lighed med Leif Panduros romaner og TV-spil fra halvfjerdserne. Faktisk den tredje eller fjerde roman i år, der handler om anstrengelserne ved at opretholde et billede af noget man ikke er. Overraskende handler det både om manden, der gør en kunstart ud af at vise sin tilværelse som betydningsfuld og rig frem for vennerne. Det kræver god finansiering og han har derfor en usympatisk nebengesjæft med bedrageri som indtægtskilde. Han er nu ikke den eneste bedrager. Af de fire ægtepar i bogen har kun ca. halvdelen giftet sig af kærlighed, og i et enkelt tilfælde – en kvinde – ligner det nærmest prostitution.
Handlingen begynder med en særlig aften sammen med vennerne. Ungerne leger, der bliver talt og hygget, og værten, Christian, byder på en særlig god – og dyr – rødvin. Og alle vennerne oplever et sensationelt øjeblik af glæde over tilværelsen og venskaberne. Christian emmer af succes, livsglæde og kærlighed til sin kone Mie. Men det er kun et øjeblik. Så opdager en af vennerne førnævnte bedrageri, der forårsager at en ung kvinde med to små børn må bo i et iskoldt kolonihavehus, Nina forlader sin mand og søn – kortvarigt, Gitte elsker sin mand, men det har aldrig været gengældt, og Christian må overveje, hvordan han genskaber sin tilværelse.
Måske er det en roman om en psykopat, eller måske handler det om venlig korruption i dagligdagen, eller om at tilværelsen med alle dens tilsyneladende valgmuligheder i 2010 alligevel ikke lever op til forventningerne om frihedsidealerne. Uhyggelig, rammende og meget underholdende.
Annegrete Kraul
312 sider
Gyldendal
Udgivet: 19.05.2010
Birte Strandby
