“Doktor Bagges anagrammer” er en selvstændig forsættelse til Ida Jessens roman fra 2015 ” En ny tid”. ”En ny tid” høstede stor ros for sit fine portræt af den unge friskolelærerinde Lilly Høy, der gifter sig med distriktslægen Vigand. I ”En ny tid” ser Lilly tilbage på sit liv, mens hendes mand ligger for døden.

Nu har Ida Jessen givet ordet til Doktor Bagge selv. Vigand Bagge er distriktslæge omkring Give og Thyregod. Han er en del ældre end sin hustru. I 1927 opfordrer Dansk Lægeforening ham til at skrive et bidrag til en antologi med titlen ”Fra Doktorstolens Tid”. Trods sin modvilje giver han sig dog i kast med at nedfælde nogle erindringer fra årene som læge. Måske er han tilskyndet af Lilly, der lægger fire indbundne hæfter klar. Måske er han tilskyndet af sin egen sygdom. Det kan vi kun gisne om. Men Vigand er klar over, at tiden er knap. Undervejs laver han de karakteristiske anagrammer.

Doktor Bagges erindringer giver os et nyt blik på ham selv, men også på hustruen Lilly. Det er et mest af alt et interessant indblik i deres ægteskab og parforhold, hvor de to udfylder hver sin plads. Vigand mindes hvordan han i sin tid mødte Lilly der som friskolelærerinde havde et kald og ivrigt arbejdede for at få nye pædagogiske metoder ind i sin lille skole i Thyregod. Det blev han optaget af, og han støttede hende overfor dem, der mente at der skulle gammeldags og mere krasbørstige metoder til. Han kom for at vaccinere eleverne og underviste i hygiejne. Da Vigand samtidig tror, at Lilly er med barn vælger han at fri til hende. Men han tager fejl. Skæbnen vil at de aldrig får børn.

I sine tilbageblik fortæller Vigand b.la., at han ønskede sig et barn. Som læge oplever han meget armod og ulykke. Også ufrivillig graviditeter. Men han modsætter sig, at parret selv kan adoptere et barn. Det er som om de to er bundet sammen af et usynligt bånd, som var de blot forretningspartnere. Ømheden, varmen og tilliden synes at være fraværende. Og dog søger hustruen Lilly at nå lidt tættere på sin mand. Men Vigand holder alle mennesker fra sig, og giver ikke ved havelågen når Lilly spørger. Nærhed gør ham utilpas.

For at forstå Vigand skal vi tilbage til barndommen. Han skildrer i enkelte passager sin opvækst. Faren var apoteker i Sønderborg og arvede en formue. Desværre formøblede han det hele og endte med at tage livet af sig selv. Måske blev knudemanden Vigand formet dengang. De få fejltrin Vigand selv har begået, er han ikke i stand til at tilgive sig selv.

Ida Jessen har skrevet et rørende og rammende portræt af en mand, der står på livets yderste kant. Det er smerteligt at opleve Vigands forgæves forsøg på at folde sine vinger ud og blive glad i selskab med sin hustru. ”Altid, når jeg har oplevet lykken, har jeg været fuldkommen alene” skriver Vigand. Den stille, snørklede mand får således stemme i denne formidable lille roman.

“Doktor Bagges anagrammer” er skrevet i en stille og indlevende tone, der viser respekt for hovedpersonen. Han er den samvittighedsfulde, dygtige og også moderne læge med viden om hygiejnens rolle. Men den dybt komplicerede personlighed fylder og er dybt interessant for læseren. Det indbyder til mange refleksioner. Samtidig tegner Ida Jessens to fortællinger fra Thyregod et fascinerende tidsportræt, og romanen kan varmt anbefales.

Doktor Bagges anagrammer

Forfatter: Ida Jessen

Gyldendal

160 sider, Indbundet.

Udgivelsesdato: 27. januar 2017

Anmelder: Nønne Lønne Votborg