Medborgerskabsbegrebet vinder frem, fordi der i nationer under forandring er behov for at skabe fællesskaber, der kan erstatte tidligere tiders homogenitet uden at give købe på de velfungerende statslige institutioner, der er opbygget.

Denne bog er en teoretisk introduktion til medborgerskabsbegrebet og rummer forslag til, hvordan man kan indføre det i skolen.

Medborgerskab handler om, at den enkelte skal tage ansvar for sit medlemskab af samfundet. Det omfatter et politisk og retligt element, der afgør en persons formelle tilknytning til samfundet. Desuden er der et identitetsmæssigt element, altså oplevelsen af tilknytning, og der et aktivt handlende element, hvordan fungerer man som politisk aktør, lokalt, globalt?

Andersson og Jacobsen fastslår, at vi taler demokratisk medborgerskab, og begreberne negativ frihed og positiv frihed defineres, hvor det første er frihed for påbud og forbud, det vil sige, at staten kun skal sikre et minimum af ro og orden, mens positiv frihed er, når staten blander sig i samfundsforholdene ved eksempelvis at støtte kulturinstitutioner.

Der skelnes mellem liberalt demokrati og republikansk demokrati, og der er en kortfattet gennemgang af borgerlige rettigheder, universalitetsprincippet og lidt om Benedict Anderssons forestillede fællesskaber, der kan jo være nok så interessant, når man går fra homogenitet til multikulturalisme, som det er tilfældet i Danmark. Desuden omtales FN’s Børnekonvention, og der er eksempler på, hvordan man kan påbegynde forståelsen for denne allerede i indskolingen. Den omtalte fremgangsmåde virker anvendelig, men synes i højere grad henvendt til børn i 2. – 3. klasse end de yngste.

Med afsæt i Blooms taksonomi – viden, forståelse, anvendelse, analyse, syntese og vurdering – og med brug af SMTTE-modellen – sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering er der eksempler på undervisningsforløb, der kan anvendes, når man vil operationalisere begreberne og indføre medborgerskabsskolen.

Alt i alt tilgængeligt stof og brugbare fremgangsmåder. I det sidste kapitel beskriver Mossin, hvordan man tackler udfordringen i England, Polen og Spanien, herunder de massive protester fra blandt andet den katolske kirke ved indførelsen af medborgerskabsfaget i Spanien, hvor det betragtes som et fag, der hører til i den private sfære, hvilket gør, at faget i skolerne endnu ikke lever ganske op til de politiske intentioner.

Mattias Andersson, Anette Faye Jacobsen, Christiane Mossin

156 sider

Akademisk Forlag