En voldsom kritik af dagens folkeskole fordelt på en række kapitler med overskrifter som Inklusion og Opbevaring.

Hvert kapitel har forskellig synsvinkelbærer: Der er den udbrændte lærer, den kriminelle elev, pigen der skærer i sig selv og den lærer, der skal præsentere Børne- og Undervisningsministeriets inklusionstiltag for forældrene vel vidende, at budskabet skal sælges, men at der er ulemper, såsom problemerne med efterfølgende at flytte et barn med vanskeligheder.

I et af kapitlerne klager en mor over, at hendes barn er blevet sat uden for klassen, fordi han har kaldt sin lærer for en møgluder, men den erfarne lærer tackler det betagende effektivt. Så er der skolens leder, der frem for alt vil have skolen med det ydmyge navn Almueskolen til at fremstå præsentabelt og resultatorienteret i medierne. Der er lærerne der ved indførelse af de nye smartboards diskuterer, om brugen kan påvirke pacemakeren. Der er elevrepræsentanten, der deltager i et bestyrelsesmøde på skolen – og det er næsten som at læse Finn Søeborg og dennes humoristiske kritik af mennesker og deres beslutningsprocesser.

Generelt er ironien så tyk, at man kan skære i den og karaktererne så stereotypiske, at de giver baghjul til Tornerose, Snehvide og alle Grimms onde stedsøstre og – mødre. Nogle beskrivelser giver anledning til morskab og andre er mere bare onde.

Undervejs berøres pædagogik og læringsstile, manglende ressourcer, og uden humoren ville det alene være en hånlig og deprimerende karakteristik af en et skolesystem, der ikke motiverer hverken elever eller lærere. Den nærliggende privatskole er fremstillet som en skole, der hæver pengene og dropper ansvaret, uagtet man vel kan indvende, at fri- og privatskoler gør en stor indsats for færre midler – og med mere forældreopbakning.

… skolesystemet er en handlingslammet skabning, hvor skoleledere med medieprovokeret granatchok kæmper for at få tingene til at se godt ud på papiret …

Jacob Kokkedal

133 sider

mellemgaard

Udgivet: 09.08.2013

Birte Strandby