Australske Peter Carey har skrevet en række romaner og er to gange Booker Prize modtager.
Denne handler om Che, som hans aktivistforældre har kaldt ham – eller Jay som hans bedstemor kalder ham. Han er syv år og har boet hos sin bedstemor altid, mens han har ventet på, at hans forældre skulle hente ham. De er aktivister fra McCarthy-tiden og de er gået under jorden. En dag dukker Dial op for at hente Che. Che følger begejstret med, idet han forventer at hun er hans mor. Det bliver til en flugt til Australiens vildmark, hvor de flytter ind i et hippiekollektiv. De to, Che og Dial, bliver langsomt afhængige af hinanden og bliver sammen med Trevor, der er opvokset på børnehjem, til den familie de hver har manglet.
Det er en speciel roman, der tager udgangspunkt i en baggrund, der ikke nødvendigvis har megen plads i historieundervisningen i den danske folkeskole – USA i halvfjerdserne med studenteroprør, kommunistforskrækkelse og paranoia. Che og Dial er gengivet med dybde og følelse, hippiekollektivet er beskrevet med alle de nye tilgange til tilværelsen, positive og især de opfattelser der er vanskelige, sære og negative.
Handling og følelser ses fra Dial og Ches vinkler og mindre ofte fra Trevors. Det gør romanen indforstået og lidt svær at følge på sine steder.
Sproget er malende:
’En snottet lille pige med buddinghoved havde velcroet sig fast til hans ben’,
og skaber tydelige billeder på nethinden, men personernes handlinger er hverken helt forståelige eller gennemskuelige og som læser kan man godt mangle en forklaring på tid, historie og bevæggrunde.
Forfatter: Peter Carey
Oversat af Niels Lyngsø
286 sider
Samlerens Forlag
Udgivet: 5.03.2010
Birte Strandby
