I en verden med stress, store ambitioner og statussymboler vil der altid være en parallelverden, en verden der fungerer på helt andre præmisser. Det er den Peter Ingemann beskriver i Den Gyldne Hest. Den Gyldne Hest var et brunt værtshus i Silkeborg. Her var højt til loftet, hvis man overhovedet kunne se det for tobaksrøg.
Peter Ingemann har haft sin gang i den verden fra han var fire-fem år og fulgtes med sin far, og der er grund til at tro, at de fleste af hans karakterer har haft en tilværelse i virkeligheden. Der er for eksempel Kurt, der først og fremmest er livsnyder, rar, men ikke religiøs:
Begreber som askese, mådehold, ja, kristen moral i det hele taget var en smule udfordret i Kurts univers.
Kurt gør sig bemærket ved at vide alt om, hvad der foregår indenfor Silkeborgs bygrænser på et CIA-gå-hjem-og-vug-niveau, Kurt ville nemt have vidst, hvis nogen planlagde at styrte et par tvillingetårne i grus i Silkeborgs midtby …
Kurt er flyttemand og flytter blandt andet politiets gamle rapporter over til forbrændingen, men inden papirerne sendes i ovnen scanner han og vennerne dem, mens de deler et par øl og nogle diskussioner om parkeringsbøder og tyverier. Viden er godt, og Kurt forstår at dele ud af den.
En anden personlighed man kunne træffe på Den Gyldne Hest er Lis. Hun er ludoman og glad for mænd, men ender i en alder af 38 med at føde en dreng ved busstoppestedet 75 meter fra Den Gyldne Hest.
Der er flere dramatiske historier fra Den Gyldne Hest, men der er også hverdagshistorierne om rivalerne Lone og Lis, der tager for sig af det modsatte køn. Her er fortællinger om parringsritualer i alkoholtåger.
Forfatteren kalder det brune værtshus for en ventil. Her er plads til røg, sex og druk uden fordømmelse.
Den Gyldne Hest
En erotisk brun bodegafortælling
Peter Ingemann
183 sider
Gyldendal
Udgivet: 01.11.2021
Birte Strandby
