I en fortløbende erindringsrække fremvises fabrikshallen, hvor en gruppe mænd demonterer køleskabe, frysere og fjernsyn. Det er en blandet, uhomogen gruppe, og forfatteren giver dem ikke meget håb for at ændre deres fremtid. Der er ikke noget fællesskab af betydning, og sædvanligvis er der heller ingen samtaler, hverken i forbindelse med arbejde eller i frokostpausen.
For jeg-fortælleren drejer det sig om et sommerferiejob fra universitetet. Han bliver mødt med skepsis i fabrikshallen og skal i øvrigt medbringe egne sikkerhedssko: Ingen vikarer får sikkerhedssko de første 14 dage, fordi man ikke regner med at de bliver hængende så længe. Arbejdet er hårdt, beskidt og ensformigt. Det kræver også en del råstyrke, når køleskabe og frysere skal demonteres og afleveres til shredderen, der æder alt og forvandler det til strimler af metal, der kan indgå i en genbrugscyklus.
Arbejdet er indgående beskrevet, fra modtagelse af containeren med kasserede hvidevarer, der i øvrigt godt kan være intakte, fordi ejeren har købt et mere moderne, til resten af køleskabet og fryseren afleveres hos shredderen.
Forfatteren fortæller ligeledes om de andre demontører, deres rolle og de af deres holdninger, der kommer til udtryk i fabrikshallen. Der er Tyrkeren, der evner at kaste rundt med køleskabene, Tøjsælgeren, der tager en pause fra ekspedientjobbet og Vietnameseren, der gør en ende på racisme og mobning med et par spisepinde.
Gennem hele romanen løber en resigneret accept af vilkår, som ingen rigtigt tror, kan ændres, men hvor lyspunkter kan være mindet om en bowlingtur eller en pornofilm. Det kunne have været en mørk, uhumoristisk bagside af filmen ’Blå mænd’ fra 2008.
Demontering af nattelyset
Johnny Harboe
194 sider
mellemgaard
Udgivet: 02.12.2013
Birte Strandby
