E-bogen ’De unge mødre’ er historien om tre af de unge mødre fra tv-udsendelsen af samme navn. Det er journalist Michael Klint, der står bag udgivelsen, der ikke er et forsvar, men fortællingen om pigerne, om deres meget forskellige situationer, og om de fordomme de oplever, netop fordi de er unge mødre.

Et af de mere grelle eksempler er den kommunale overvågning, som Hannah er udsat for fra kommunen der gerne vil tvangsfjerne datteren Cecilya.

Hannah er inde i en krise. Hendes mor er meget syg, og Hannah har et ustabilt forhold til kæresten. I samme periode rapporteres til kommunen, at Cecilya mistrives, men der er tilsyneladende forskellige holdninger til, hvordan man vurderer, om et barn mistrives, og ifølge Hannah er Cecilya glad og tilfreds. Kommunen vinder første runde og sætter barnet i familiepleje, men Hannah går videre med sagen – sammen med sin kæreste – og får rettens dom for, at hun må hente sit barn hjem igen. Plejefamilien vil ikke udlevere barnet, før de har sagsbehandlerens ord for, at det er i orden, og sagsbehandleren har tilsyneladende ikke kontaktet familien. Hannahs mor er selv enlig mor, og Hannah har været tvangsfjernet. Spørgsmålet er, om man kan tale om social arv, eller om fordomme i forventningen om, at der er tale om social arv?

Sabrina der kun er 14 år gammel bliver gravid ved et uheld. Hun overvejer abort, men vælger barnet, og hendes skole vælger at bakke op om hende og gør plads til barnevognen i klasseværelset. Kommunen går ind og overvåger Sabrina og sønnen, og det ender med at sønnen kommer i familiepleje. Sabrina mener, at fjernelsen er sket på et tyndt grundlag men opgiver på forhånd overfor sagsbehandler og psykolog.

Nadja har leukæmi. Udover at trækkes med selve sygdommen, har hun dårlig samvittighed overfor sin tre år gamle dreng, blandt andet fordi hun har svært ved at følge hans aktivitetsniveau, ligesom hun tænker meget på, om hun når at opleve hans udvikling, hans konfirmation. Det gør, at symbolske handlinger sammen med barnet – såsom at hænge sutterne op på et træ – får langt mere betydning for hende end det måske er tilfældet for andre forældre.

Sammen med en ny kæreste beslutter hun at prøve at få et barn, blandt andet for at sønnen ikke skal være helt alene, hvis Nadja dør. Nadja aftaler med lægen, at hun skal nedtrappe kemobehandlingen, og hun bliver da også gravid, men kemoen har ikke været helt ude af kroppen, så barnet overlever ikke. Senere får det unge par endnu en søn.

Bogen har ikke fået mange anmeldelser og ej heller særligt god omtale, men faktisk er Michael Klints bog i overensstemmelse med tv-serien: Indholdsmæssigt en lidt tynd, reportage om et segment, som ikke alle har inde på livet, lidt information om at sådan ser livet også ud i Danmark. Bogen indeholder desuden nogle overordnede betragtninger om de unge mødre, og om hvorfor de har det svært med at være mødre.

TV-serien om de unge mødre er nået til afsnit 400. Det er dermed Danmarks længst kørende reportageprogram. Næste 170.000 seere er der til et afsnit af ‘De unge mødre’, der således er ugens mest sete program på Kanal4. Der er 718.000 hits på google, og der er den 26. januar 2013 ikke mindre end 42.621 likes på programmets Facebook-side. I 2010 havde hver fjerde dansker set minimum fem minutter af et afsnit af serien.

De høje seertal har givet anledning til nogen undren, ikke mindst da to specialestuderende, Marie Meisingset og Nanna Kristine Pedersen, i 2009 kunne påvise, at kerneseerne er unge kvindelige studerende med økonomien i orden – og uden børn, et socialt lag der aspirerer til det, sociologen Henrik Dahl kalder ‘det grønne segment’, det vil sige moderne, idealistiske, miljøbevidste akademikere med tilbøjelighed til at stemme radikalt eller SF.

I modsætning hertil kommer flere af de unge mødre i tv-dokumentaren fra familier uden far. Mange af dem mangler ressourcer, nogle forsømmer og misbruger, og udover manglen på fædre, er der også en del der mangler stabile kærester.

Klassisk medieteori hævder, at jo mere man ligner en deltager i et reality program, jo større er chancen for, at man bliver kerneseer. Men her er kerneseerne altså mennesker, der statusmæssigt vanskeligt kan identificere sig med de unge mødre. Så måske er der i virkeligheden tale om en ‘modidentifikation’ eller en afgrænsning af selvidentifikationen: Jeg ligner ikke dem.

De unge mødre ligger langt fra ‘de grønnes’ billede af karrieredrøneren med vellykket mand og lige så vellykkede børn, og når de grønne bliver stressede over, at de ikke har udsigt til bingo på alle ambitionerne, så kan de få lettet samvittigheden ved at sætte sig foran fjernsynet, tænde for De unge mødre og sige til sig selv. – Men jeg gør det bedre end dem.

I det omtalte speciale fastslås endvidere, at denne kerneseer nyder serien lidt modvilligt som ‘guilty pleasure’. Desuden betragter hun den som en mulighed for at studere individer, hun ikke kender fra virkeligheden, og det giver både latter, hån – og misundelse. Latter og hån fordi de meget unge mødre fra en middelklassevinkel ofte repræsenterer dårlig stil – siliconebryster, ingen uddannelse, grim sofa – og befinder sig i situationer, som den veluddannede middelklassekvinde aldrig ville lande i. Jalousien fremkaldes blandt andet af, at de unge piger i lind strøm finder nye kærester, selvom de har børn eller er gravide, og måske fordi middelklassekvinderne selv hænger fast i konventioner om, at skal karrieren på plads først, så skal ‘den rigtige mand’ findes, hvorpå man så kan koncentrere sig om at få børn. En anden rækkefølge end den teenagemødrene følger, men med sit fokus på det klassiske, heteroseksuelle forhold er rollen muligvis ikke mindre fastlåst. Hvad blev der af kvindefrigørelsen?

‘De unge mødre’ skaber grobund for debat om fordomme, om børneopdragelse, om ansvar, om myndigheder og om ligeværd. Det giver såvel tv-reportagen som bogen eksistensberettigelse og formål, men at bogen skulle indeholde overraskende meget mere end serien – som angivet i bagsideteksten – er vist en tilsnigelse.

FriskoleBladet nr. 3 den 15. februar 2013

Michael Klint

232 sider

www.fairbooks.dk

Udgivet: November 2012

ebog