– Du lægger damerne ned.
Hvilket var rigtigt nok, det betød bare ikke, at de blev liggende.
Helle Helle har denne gang skrevet historien om Bob. Han er som Helles andre personer ikke netop et energibundt. Han følger – også som Helles andre karakterer – mest med strømmen, tager imod de kvinder som strømmen sender hans vej og gør ellers intet overilet.
Bob er flyttet til København sammen med sin kæreste. Kæresten går på universitetet og er sammen med studiegruppen, og det er hende der er fortæller. Hun er ikke ret tit til stede, men ved alt om, hvad Bob går og foretager sig, også når han møder andre kvinder. Bob kan ikke rigtigt bestemme sig for et studium, og hans dage bliver mere og mere udflydende, selvom han i en periode hjælper til på sømandshotellet.
Bob er venlig og medgørlig, og det er det, der bringer ham i riskofyldte farvande. Hvor let er det at manipulere ham ud i noget kriminelt? Har han styrke og ansvarsfølelses nok til at stå imod? Flyder han afsted på den ærlige side af middelmådigheden? Det er de små nuancer der angiver skillevejene. Det formår Helle Helle at formidle som ingen anden.
Og med Bob kan man med sikkerhed fastslå, at Helle Helle trods alle rygterne alligevel ikke er minimalist. Det er der utallige eksempler på i bogen, og det kan endegyldigt tilbagevises med henvisning til side 35: … håret faldt klædeligt frem i panden. Det havde en minimalist aldrig kunnet skrive, men i Bob behøver læseren ikke at gætte på, hvad Bob tænker, eller karaktererne ser.
Bob er en efterfølger til romanen de, men begge kan læses som selvstændige værker.
Bob
Helle Helle
158 sider
Gutkinde Forlag
Udgivet: 08.01.2020
Birte Strandby
