Alberte Winding og Rasmus Bregnhøi fortsætter de gode takter fra de første to Betty-bøger. Betty kan bedst lide fredage og Betty sælger (næsten) alt passer perfekt til aldersgruppen under 5 år. Det er små hyggelige historier om den lille pige Bettys hverdag.

I den ene historie hører vi om fredagene som er Bettys yndlingsdage, med godt børne tv og pizza og hygge. Men denne fredag er ved at ligne en mislykket fredag, fordi faren har tandpine og ikke ser spor underholdende ud, da han henter Betty i børnehaven. Bettys legedyr bliver sure ved udsigten til at skulle undvære pizza, men heldigvis får far en tandpinepille, så aftenen bliver reddet. Familien får pizza, skumfiduser og hygget sig med fjernsyn for børn.

I historien med Bettys udsalg af sine legesager, tager hun med faren til loppemarked for at sælge nogle af deres gamle ting, men det er kun Betty som har succes med at komme af med sine ting. Betty sælger de legeting som selv beder om at blive solgt, fordi Betty næsten har glemt dem. Igen en sød og underholdende historie for de små. Alberte fortæller sødt og i børnehøjde med de mindste.

Samtidig er Bregnhøis illustrationer særdeles børnevenlige i deres børnetegningsagtige  og farvestrålende stil. Der masser at snakke om på billederne, der emmer af harmoni og positivt børneliv. God gave til de små, en bog de gerne vil have læst mange gange.

Betty kan bedst lide fredage / Betty sælger (næsten) alt

Betty nr. 3 & 4
Forfatter: Alberte Winding
Illustrationer: Rasmus Bregnhøi
32 sider hver
Forlag: Gyldendal
Udg.: 14.02.2012
5 glober
Jan Vandall