Der var en god stemning på kontoret. Der var ganske vist tre kvindelige medarbejdere, men de var tilbageholdende og diskrete, og ingen af dem lugtede eller førte sig provokerende frem.
Rifbjergs sidste udgivelse handler mest om besættelsen, som Rifbjerg jo berører og behandler mange gange i sine godt 150 udgivelser. Rifbjerg nåede ikke at miste grebet, og fortællingerne i Besat rummer samme fascination, samme humor og samme afvisning af fortolkningsforsøg som vanligt.
Sørensen hedder en fortælling om et par hipomænd, der pludselig har fået behov for at komme til Jylland, Sørensen med den hensigt at besøge Solvej. Vejen til Jylland er præget af brutalitet, og den lille gruppe bruger maskinpistolen til at tale for sig og løse de vanskeligheder der opstår undervejs:
– han var midt i et fællesskab, der kunne tillade sig alting
De giver sig ud for at være modstandsmænd men er i samme situation som hovedpersonerne i Erik Aalbæk Jensens Forræderne, og deres flugt er lige så håbløs og mere kynisk.
En anden fortælling handler om Ib der er tilfreds med sit liv, sit arbejde og sin kone, indtil han på jobbet får et ultimatum og en slags studentermedhjælper. Hans kone der også er tilfreds med sit liv oplever en havemand og et egern der rotter sig sammen mod hende; og efter en uundgåelig katastrofe oplever hun et behov for at anskaffe et marsvin, der enten lever i bur eller svømmer i havet.
I begge de to lange fortællinger – der er ti fortællinger i alt – skifter mellem karakterernes synsvinkler. Ib gør et stort nummer ud af at nivellere sine medmennesker for at støtte sin egen status:
I modsætning til Ib havde han slips på. Til gengæld var kanten af hans sokkeholdere synlig, hver gang han tog et skridt.
Besat
Fortællinger
Klaus Rifbjerg
176 sider
Gyldendal
Udgivet: 09.04.2015
Birte Strandby
