Det begynder med, at Matvej har en drøm. En drøm hvor vandet vælter ud af himlen. Hans bedstemor kunne tyde drømme, så Matvej ved, at regn og vand i drømme er altid et dårligt tegn.
Matvej er kunstmaler, men er aldrig blevet rigtigt anerkendt. Hans hustru er læge og gravid i ottende måned. Hendes far er ikke særligt vild med Matvej, der ikke rigtigt kan forsørge sin kone, men han tilbyder svigersønnen et job i det eneste fastboende cirkus i verden, i Sankt Petersborg. Angiveligt skal Matvej bruge sine kunstneriske talenter på at opbygge en hjemmeside til cirkusset. Efter et lidt sært jobinterview, der røber andre opgaver end dem han havde regnet med, drikker han sig fuld sammen med sin bror, og pludseligt forvandler romanen sig til en slags filosofisk krimi. Hans kone er i mellemtiden ude at lede efter ham, men bliver stoppet, da fødslen går i gang.
Matvej bliver slået ned og vågner i truende selskab. Det regner heftigt, en oversvømmelse er på vej, der er lavet grænsespærringer om Sankt Petersborg, så folk ikke kan komme ud eller ind, og der går rygter om en voldsom epidemi. Årstallet er muligvis 2014, men det kan også være 1917, året for den spanske syge. Matvej er angiveligt på besøg i 1917 for at hente ideer fra dengang. Han taler med forskellige kunstnere, fortrinsvis forfattere og en enkelt tryllekunstner der hjælper ham til at stikke af, så han kan lede efter sin kone og deres barn.
Romanen har træk fælles med Saramagos ‘En fortælling om blindhed’, eksempelvis de snigende katastrofer, uvisheden og uskylden. Angiveligt skulle romanen handle om forestående problemer i dagens Rusland, men den kan med de filosofiske samtaler og oversvømmelsen sagtens tolkes, som om den omhandler kriser andre steder i verden.
Arken
Jegor Fetisov
Oversat af Trine Søndergaard
236 sider
Forlaget Arabesk
Udgivet: 04.06.2020
Birte Strandby
