Børnebog om at være bange og overleve
Alfred går i skole, indskolingen. Han skal læse op for klassen på fredag. Det gør ham virkelig nervøs. Han skal læse op om blåhvalen, som han ikke ved noget om. Hans liv kan næsten ikke blive værre. Men i løbet af ugen får han læst om blåhvalen. Han får skrevet sin historie, og han hører også blåhvalens sang på nettet. Alt er godt, men så bliver han alligevel nervøs og får ondt i maven, da han skal læse op i klassen. Det lykkes ham at fokusere på blåhvalen fremfor sin nervøsitet, og alt går godt. Han kan oven i købet brillere med lidt ekstra information, som han egentligt ikke havde planlagt.
Der er sikkert mange børn, der kan sætte sig ind i Alfreds bekymringer, men måske ikke så mange i vore dage som i gamle dages børneskoler, hvor angsten for at stille sig op foran klassen var en del af skolelivet. Det må være en uvurderlig pædagogisk gevinst, hvis barnet lærer, at god forberedelse fjerner nervøsitet.
Det er en smuk bog med mange billeder i afdæmpede farver. Alfred vokser op i gode omgivelser, forældre der støtter ham og interesserer sig for ham, en storesøster der finder blåhvaler uinteressante og barnlige, og så er der klassen og klasselæreren der tager pænt imod hans oplæg. Bortset fra et lidt skræmmende billede af to teenagepiger, Alfreds søster og en veninde, der stirrer vredt på Alfred, er det lutter positive billeder.
Teksten er let tilgængelig. Der er få lange ord og kun korte sætninger, så målgruppen på 6 – 8 år kan måske læse bogen selv, men der er også fint afsæt for samtale med en voksen oplæser.
Alfred og blåhvalen
Mina Lystad
Illustreret af Åshild Irgens
Oversat af Lisette Agerbo Holm
43 sider
Straarup & Co
Udgivet: 2019
Birte Strandby
