En anderledes krimi. En kvinde bliver dræbt. Morderen efterlader spor. To Jerichos Roser, en for hver af hendes to forsømte børn. Senere findes en mand, dræbt på samme måde, og her er der fire roser, for han har været skyldig i fire børns mistrivsel. Det tager ikke opdagerholdet lang tid at gennemskue mønsteret, men det lykkes dem ikke at forhindre de næste mord.

Morderen findes relativt hurtigt, men ikke hurtigt nok. Første halvdel af romanen er en krimi, der handler om en række mord og deres opklaring. Anden del fortæller i flashbacks og nutidige beskrivelser, hvordan morderen er blevet til den han er. Det er en ret usædvanlig opbygning, og sidste del maler blandt andet et fint billede af morderens barndom hos kærlige bedsteforældre. Det samme ordrige og tæt malende sprog bliver til gengæld lidt for meget i krimiens første del, hvor også dialogerne bliver rigeligt ordrige og så omfattende, at det kræver en kraftanstrengelse fra læseren at få det hele med:

Brunos øjne spejdede rundt bag et tv-hold, som sendte live fra dagens rosemord, hvor Direktørens talsmand ihærdigt forsøgte at afvæbne en aggressivt spørgende journalist, som ikke blot stillede spørgsmålene, men også krigerisk forsøgte at hale de svar ud, som fængede på skærmen.

Opdagerne er personligheder i sig selv. Bruno der drikker rigeligt og indøver sange han kan synge i badet, Louise der stadig hænger på en gammel kæreste, fordi de ikke har overskud til at afbryde forholdet, og Odin den tidligere leder af rejseholdet, der lever for at genskabe rammer der kan få hans demente hustru til at føle sig hjemme; han finder bryllupstøjet frem, lærer talen udenad, fletter hende en krans af akelejer, som hun havde dengang – alt sammen i håbet om at få kontakt med den kvinde, hun var før demensen tog over.

Der er gode ideer og eksperimenter i Akelejens Væsen, men det lidt tunge sprog fungerer ikke fantastisk med krimidelen.

En på maven noget kraftig fyr med et rødmosset ansigt, som, Louise havde spottet, ellers førte an i løjerne, kiggede bekymret på Bruno og rystede opgivende på hovedet.

Ole Petersen

Akelejens Væsen

279 sider

Herodaman

Udgivet: 2018

Birte Strandby