Roman om sorg, sex, musik og tegneserier indeholdende 36 kapitler på hver seks sider – og hovedpersoner med seks bogstaver i navnet.
Charlis mor begår selvmord, efterlader sin kørestol ved kajen og forsvinder. Efter en måneds tid finder Charlis far en veninde, men Charli tumler rundt – mest med Silvia, men også med Linnea og Sandra. Han tegner på livet løs, mens han hører musik, og hans univers bliver stadigt mere tegneserieagtigt både med hensyn til replikker, lyd og action – det er mest Vakse Viggo der optræder, men også Garfield, Spirillen og Jens Fup kommer på banen. Silvia med den enestående forståelse for Charli og bibeskæftigelsen som muse har et enkelt sidespring, men følger ham derefter ind i hans tegneserieverden. Hun raser, da han alligevel ikke vælger den og hende. Men for Charli går det fremad, da han finder ud af, at det trods den periodiske symbiose alligevel ikke er ham og Silvia.
Handlingen er ikke overvældende, en langsom bagvendt sorgbearbejdelse er ikke nødvendigvis et fængende emne, og trods spræl i sproget og den anderledes udsigt fra jeg-fortællerens dunkle inderside, er romanen tung – måske forårsaget af de strukturelle bindinger.
Det mest interessante ved romanen er Charlis spirende og senere vigende sindsformørkelse velbeskrevet som den er i sin hektiske mani med at udregne tværsumme og tænke tegneserieagtigt. Det giver en fornyende udtryksform, og tilsyneladende kan man sagtens leve en god del af livet som Vakse Viggo med Asterix-retorik. De øvrige implicerede især Silvia og Linnea har fået en god portion personlighed, og Silvia er et usædvanligt menneske, men derfor ikke mindre troværdig.
6
Ronnie Andersen
222 sider
Høst & Søn
Udgivet: 6.06.2010
Birte Strandby
