I den nyligt udkomne 1864 – Sønner af de Slagne fortæller Rasmus Glenthøj, hvordan det i virkeligheden var afståelsen af Norge i 1814, der gjorde Danmark til en småstat; og i denne bog om begivenhederne før 1814 på den europæiske, politiske scene beskrives vejen til nederlaget.
Det begyndte ellers godt: I en blomstrende periode, skabt på oversøisk handel, neutralitetsudnyttelse og spekulation fra 1775 til 1807, hyldede danskere og nordmænd sig selv, deres konge og deres regering for tvillingerigernes kloge og medmenneskelige neutralitetspolitik. Den dansk-norske flåde var i 1806 den femtestørste flåde i verden, briternes var den største, russernes den fjerdestørste, og danskerne var i stand til at spærre for britisk handel i Østersøområdet.
Napoleonskrigene er i gang, og briterne forlanger den dansk-norske flåde beslaglagt, fordi de frygter, at den ellers vil falde i Napoleons hænder.
Den 2. september bombarderer briterne København, hvorefter de overtager størstedelen af flåden. Det skønnes, at der bruges tre gange så meget krudt ved Københavns bombardement som ved Waterloo,
Kongen, Frederik VI, vil have gang i landeværnet. Det går fint på Sjælland, hvor patriotismen hersker, men på Lolland og Falster er man utilfreds med, at bønderne tvinges væk fra høsten for at optræde som soldater – uden træning og med dårlige, gammeldags våben.
– Møn måtte man opgive, da lokalbefolkningen vendte kanonerne mod de både, der forsøgte at sætte over til øen.
England erklærer Danmark krig, Danmark presses af russerne til at erklære Sverige krig og får – kortvarigt – hjælp af en spansk hær, der spiser ’Norges forråd’, indtil Napoleonskrigene får skræmt dem hjem igen. Tabet af flåden afskærer danskerne fra oversøiske områder og fra forbindelsen med Norge, og den danske stat er værgeløs overfor briterne. Den britiske blokade og fastlandsspærring ødelægger det indre handelskredsløb og fælles marked i Danmark-Norge, og den oversøiske handel går i stå, selvom forholdet mellem England og Danmark giver jobmuligheder for pirater:
… hvis man ser bort fra de moralske kvababbelser, som nogle kan have ved hor, druk og udskejelser på den ene side, og et brutalt statsautoriseret pirateri på den anden, så var kaperne med til at holde gang i samfundshjulene. Deres forbrug skabte ikke alene arbejde på værtshuse, bryggerier og bordeller, men også i den beskyttede indenlandske industri …
Nordmændene sulter, og Danmark-Norge går bankerot i 1813. Frederik VI håber stadig på en union med Sverige, eller rettere på den dansk-norske stats annektering af Sverige og med sig selv som unionsbestyrer, men det overraskende valg af Bernadotte som svensk kronprins udelukker muligheden for en skandinavisk union. Efterfølgende har Frederik ikke andre muligheder end at afstå Norge.
Dele af teksten kan man også finde i 1864 – Sønner af de slagne, eksempelvis anekdoten, hvor engelske lord Palmerston forklarer for dronning Victoria at …der er kun tre mennesker… som for alvor har forstået spørgsmålet om Schleswig-Holstein – prinsgemalen (afdød), en tysk professor som er blevet vanvittig, og så mig der har glemt alt om det.
Frederik VI gør sig mest bemærket ved sin udygtighed og sit manglende talent for at uddelegere opgaver, ligesom hans stædige fastholden i Napoleon som forbundsfælle til den bitre ende heller ikke kalder på komplimenter.
Det tager sin tid at læse denne udmærkede bog om 1814, der er mange detaljer, mange trusler, mange troppebevægelser og mange krigsherrer og politikere, flere af dem smukt foreviget af blandt andre Jens Juel.
Et særligt krævende afsnit handler om kaos på øen Veddel, hvor danskerne slås men ikke rigtigt ved mod hvem. Englænderne har været fjender i flere år, men nu ser det ud til, at det i stedet er franskmændene der er fjenden.
Adskillelsen af Danmark og Norge bløder i begyndelsen, og Sveriges tilnærmelser til Norge giver ikke positivt resultat, men efterhånden finder Norge sit eget sprog, sin egen selvstændighed. Senere finder de to lande sammen i en kulturel union, men i 1972 ved EF-afstemningen skilles vejene yderligere. Måske har Norge fået nok af unioner?
1814 – Krig, nederlag, frihed
Rasmus Glenthøj, Morten Nordhagen Ottosen
392 sider
Gads Forlag
Udgivet: 08.05.2014
