Denne børnebog begynder på en vulkandækket planet med 19 måner. Temperaturen ligger på 100 grader, og indbyggerne kan blive op til 400 år gamle. Planetens regering der består af gamle mænd i nye fartøjer behandler et nyopstået problem: Planetens ressourcer er ved at være udtømte, og indbyggerne risikerer at dø af sult. Man må finde nye kilder, og tilfældigvis er der i universet en lille blå planet, der kan levere brugbare ressourcer.
På den blå planet bor Tim med sine forældre og den begavede pekingeser Choó Moó. Sammen med vennen Steve spiller Tim Squllianspillet, der går ud på at redde jorden i løbet af syv dage. Tims forældre rejser meget praktisk til Canada, og tante Clara – indbegrebet af alle stramtandede og principfaste tanter i familiære positioner – skal bo i hjemmet under forældrenes fravær.
Til Tim og Steves store overraskelse bliver opgaverne i spillet mere og mere realistiske og begivenhederne tager fart, så kampen for kloden bliver uhyggeligt reel – ikke mindst på grund af klovnen Coxas indblanding.
Hele romanen henleder tanken på filmen Jens Lyn med Queens dejlige musik og Max von Sydow som en skræmmende kejser Ming: Det er eventyr, teknisk udvikling, science fiction og historie i en hæsblæsende forvirring.
Der er nyt til ordforrådet: Ekliptisk, cirkumpulær, periheliumsk, prommefartøj, og computerspillet har noget så fantastisk som Universal Updating Devise.
Det er stereotypernes samlingssted: Den forvirrede opfinder, den onde klovn fra Red-Dungerus og den lidt skræmmende tante. Komikken er lidt tyndslidt på sine steder, handling og slutning er stort set forudsigelige, alt i alt et trygt univers for otte til ti-årige børn.
Tim og Steve – og de fremmede fra Red-Dungerus
Forfatter: H. J. Gatti
308 sider
Skriveforlaget
Udgivet: November 2009
Birte Strandby
