at bære vidnesbyrd er en meget central del af arbejdet i Læger uden Grænser
og det gør denne bog – bærer vidnesbyrd om arbejdet for Læger uden Grænser i Etiopien, Afghanistan, Liberia. Det kunne være en selvbiografi, og der er da lange passager om forfatterens egen person og reaktionerne på de mange anderledes indtryk, men det er også en vedkommende beskrivelse af nødhjælpsarbejdet, både
medicinsk: Hvordan diagnosticerer man underernæring, hvordan får man vaccineret fem tusinde børn mod mæslinger?
Kulturelt: Hvordan yder man hjælp til voldtægtsofre i en verden, hvor det at indrømme en voldtægt fører til udstødelse af familie og landsby? Og hvordan undgår man, at lokale healere og medicinmænd gør mere skade end gavn?
Politisk: Nødhjælpsorganisationerne gør en indsats for at være upolitiske, men når militæret jævnligt uddeler nødhjælpsrationer mod at få oplysninger, så bliver uddelingen af rationer politisk og udsætter nødhjælpsarbejderne for fare.
Sikkerhedsmæssigt: Hvordan sikrer man sig, når truslen består i børnesoldater, der er korrumperede af stoffer og tortur?
Der er megen ny information her, både om arbejdet og om organisationens funktion og virkemåder. Blandt andet berettes om de mange, voldsomme påvirkninger af nødhjælpsarbejderne, om debriefing og om psykologhjælp, når krigen kommer helt tæt på, om de kultursammenstød der stiller sig hindrende i vejen og om den distance der kommer til familien og vennerne derhjemme.
Den selvbiografiske del er muligvis vigtigst for forfatteren, mens oplevelsen af kultur og politik, opbygningen af de hjælpende instanser og måden hvorpå kulturforskellene imødegås, er såvel fascinerende som lærerige og kunne let anvendes i fag, der berører interkulturel kommunikation og udstationering af medarbejdere.
Merete Engell
299 sider
Informations Forlag
Udgivet: 05.11.2009
Birte Strandby
