Og lad os regne den dag for tabt, hvor der end ikke blev danset en eneste gang! (Nietzsche)

Hvad er det med leg? Hvorfor er det så fantastisk, når man først er grebet, og hvad er det de gør, dem der har styr på det? Børnene.

Helle Skovbjerg Karoff har analyseret fænomenet og giver her en forklaring på hvad der sker – og på hvad voksne kan gøre for at gribe fat om det, man med et af tidens modeord kalder flow.

Bogen er inddelt i tre afsnit: Legestemninger, legemedier og legepraksis. Indgangsvinklen er forsøget på at blive klogere på de legeaktiviteter som børn skaber med hinanden. Forfatteren har undersøgt lege hos 17 børn, og er kommet frem til, at legen er en almenmenneskelig aktivitet, og at kreativitet og innovation er biprodukter af denne. Flow opstår i legestemninger, men foranlediges af legepraksis, der kan hjælpes på vej af legemedier.

En kort historie med henvisninger til blandt andre Schiller og hans Über die ästetische Erziehung des Menschen bringer legen frem til i dag, hvor den skal fungere under andre betingelser. Hvad den også gør. Det illustreres af børn, der inddrager både computerspil og lego i samme leg med beskedent hensyn til computerspillets oprindelige hensigt. I bogen berøres også legetøj og dets muligheder, både de forventede og de muligheder som børn selv skaber. Ifølge Hans Henrik Knoop karakteriseres godt legetøj af følgende:

Det understøttet børns behov for nysgerrig udforskning af verden.

Det understøtter barnets evne til at skabe og konstruere, det sige styrker kreativiteten

Det understøtter barnets alsidige brug af kroppen.

I et praktisk skema opstilles legens varianter: Hvornår kræver legen gentagelse, hvornår kræver den fornyelse, hvornår handler det om legepraksis og de aftaler, som parterne halvt bevidst har forventninger til er indgået? Et godt eksempel er de to børn, der leger sammen. Den ene, pigen, har en bondegård og sørger for, at børnene kommer i skole, og huset holdes rent. Den anden, drengen, har et rige, og skaber en hær. Pigens bondegårdsmennesker kører ind i drengens land for at sælge afgrøder, mens drengen erobrer gården og myrder beboerne for at udvide sit territorium. Her overskrider drengen den legepraksis, som pigen forventer, er indforstået. Flere eksempler understøtter muligheden for kønsforskelle i legepraksis, som måske ville være et senere studium værd.

Efter endt læsning er man klogere på flow, og måske har man også forstået, hvorfor Barbie og Action Man så sjældent leger sammen.

Om leg – Legens medier, praktikker og stemninger

Helle Skovbjerg Karoff

152 sider

Akademisk Forlag

Udgivet: 2013

Birte Strandby