For kærligheden dør, som bøger dør, bliver skabt og lever sit liv, kort eller langt, og dør så, som alt levende dør, er dømt til at dø, for uden døden, intet liv og uden død, heller ingen kærlighed.
Ida er dramatiker, gift og mor til to. På et seminar møder hun tyskprofessoren Arnold Busk, og hun ved øjeblikkeligt, at dette er den store kærlighed. Arnold Busk er også gift og har et barn, så efter det første lidenskabelige møde forsøger han at lægge lidt afstand til Ida. Det virker ikke. Ida er i den grad fortabt. Hun lader sig skille, og stalker Arnold i sin besættelse.
Vigdis Hjorth skriver intenst, tragisk og sommetider sjovt:
Hun har ikke sit kontaktlinseetui og lægger linserne i et glas vand … Manden kommer ud fra badeværelset og rækker hånden ud mod glasset. Nu bør hun sige:
– Du må ikke drikke det.
Men man kan ikke bruge kærlighedsreplikken i et sådant øjeblik. Han tager glasset og drikker hendes nye kontaktlinser til femtenhundrede kroner …
Et øjeblik ser det ud til, at Arnold virkeligt har mistet interessen. Ida afprøver andre forhold, blandt andet et lovende forhold til Trond, der er alt hvad en kvinde kan begære, bortset fra at han ikke er Arnold Busk.
I to et halvt år går Ida til psykoanalyse, men hun elsker stadig Arnold, ikke psykoanalytikeren. Lidenskaben mellem Ida og Arnold blusser op igen, og de kaster sig sammen ud i et grænseoverskridende forhold der kalder på alt det værste i dem. Hjorth forstår som ingen anden at beskrive de mange nuancer i besættelsen, forstår at fortælle, hvordan og hvorfor det bliver destruktivt og sårende, hvorfor det ikke har en ærlig chance.
Hvis bare
Vigdis Hjorth
Oversat af Karen Fastrup
286 sider
Turbine
Udgivet: 18.02.2022
Birte Strandby
